Støttekoncert for Danmarks Indsamling på Waldemarsbo Efterskole

Tirsdag 29. januar 2019 kl. 07:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Støttekoncert for Danmarks Indsamling på Waldemarsbo Efterskole
Nikoline Sofie Holdt, og alle andre elever på Waldemarsbo, gør en stor indsats for at hjælpe andre

Støttekoncert for Danmarks Indsamling på Waldemarsbo Efterskole
Twiins spiller støttekoncert
Faxe Ladeplads: I lighed med tidligere år, deltager Waldemarsbo Efterskole i Danmarks Indsamling.

I hele januar måned har undervisningen taget udgangspunkt i Danmarks Indsamling. På hvert linjefag arbejdes der med forskellige projekter, der alle har til formål at indsamle så mange penge som muligt.

- På mit linjefag laver vi træ-rensdyr, som vi sælger til vores forældrearrangement. Vi må jo hjælpe med det vi hver især kan. Og her i Danmark har de fleste børn og unge det jo godt, fortæller Nikoline Sofie Holdt, der er elev på Waldemarsbo Efterskole.

- Hver linjefag har sit eget bidrag. F.eks. ved jeg, at Medielinjen laver en film og Håndværk & designlinjen laver cykler, som de skal sælge på en auktion. Nu håber jeg så bare vi får samlet rigtig mange penge ind, siger Nikoline afslutningsvis, inden hun fortsætter med endnu et rensdyr.

Alle linjefag er i fuld gang med forskellige projekter eller produkter, der kan give en indtjening. Idrætslinjen er gået „sponsorvejen”. De har afholdt et sponsorcykelløb, hvor hver km koster 5,- kr. Sponsorerne skal eleverne selv finde, og her er det hovedsageligt familiemedlemmer, venner og bekendte, der har finansieret cykelløbet.


Støttekoncert
Waldemarsbo vil også forsøge at involvere lokalbefolkningen, og har i den forbindelse fået duoen Twiins til at give en koncert torsdag den 31. januar kl. 19.30.

Twiins, som består af tvillingerne John og Kurt Poulsen, er lige kommet med deres nye danske udgivelse „Tomhed med turbo på”. Tvillingerne spillede bl.a. med Michael Falch igennem 90’erne i bandet „Nye rejsende”. Koncerten vil derfor også indeholde røverhistorier, humor og anekdoter mellem sangene fra tiden på landevejen.

Så ønsker man både at støtte og høre god musik, så koster det 75,- kr. som ubeskåret går til Danmarks Indsamling. Det samme vil salget af kaffe, te og kage.
Billetterne - begrænsede pladser - bestilles og betales forud på MobilePay 66239 (husk at skrive DI samt navn i kommentarfeltet) eller ring til skolen på 5671 6388 (ml. kl. 9-15). Sidste frist er den 30. januar.

Der er i den grad noget af se og forholde sig til på efterskolen for tiden. Hver morgen til morgensamling bliver eleverne præsenteret for oplæg, små film eller andet, der alt sammen tager udgangspunkt i Danmarks Indsamling, hjælpeorganisationerne og dette års tema, som er „Styrk verdens piger”.

Gennem alle årene er støtten netop gået til Danmarks 12 største humanitære organisationers indsats i Afrika, Asien og Latinamerika. Og hvert år har haft deres eget tema.

Lørdag den 2. februar afholdes Danmarks Indsamling for 13. år i træk. Det stort anlagte velgørenhedsshow sendes vanen tro live på DR1 og finder denne gang sted i Musikkens Hus på Aalborgs havnefront.


Danmarks Indsamling sætter fokus på piger. Foto: Olle Hallberg

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tre skibe navngives på Gefionspladsen den 1. maj
- Konfirmation i Ulse og Kongsted
- Kunst- og naturfestival indtager Faxe Kommune
- Gedeavlere åbner dørene - blandt andet ved Dalby
- Velsignelse og forbandelse - i Freerslev Kirke
- Er du 60+ så er badminton i FLI måske noget for dig
- Karisefonden og Karise Efterskole støtter forskning i sclerose - det kan du også
- Pigeraketten lander i Haslev på søndag
- Folkeskovens Dag - med prisuddeling og hygge
- Følg dit vandforbrug - og undgå overraskelser
- Haslev Festdage nærmer sig med hastige skridt
- Nyt liv på Hesede Hovedgård
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst