Mini-Bogmessen med flere nye forfattere

Søndag 27. januar 2019 kl. 11:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mini-Bogmessen med flere nye forfattere
Arrangørerne (fra venstre) krimiforfatter Hans-Willy Bautz og bibliotekarerne Annette Vestergaard, Anne-Grethe Rosted og Inge Christensen med plakaten for Mini-Bogmessen 2019. Privatfoto

Opus 2 af Mini-Bogmessen på Haslev Bibliotek lørdag den 2. februar kl. 11-17 lover godt.

Det er lykkedes arrangørerne, som er bibliotekarerne Annette Vestergaard, Anne-Grethe Rosted og Inge Christensen samt krimiforfatteren Hans-Willy Bautz at samle 23 forfattere, hvilke er nogenlunde det samme antal, som deltog i den første Mini-Bogmesse, som fandt sted på Haslev Bibliotek i fjor.

Det blev ikke alle, der var med i 2018, som ønskede at deltage i år, men ved hjælp af den lokale presse og gode kontakter er det altså lykkedes at samle ialt 23 forfattere, hvoraf de 13 er nytilkomne. Det store antal forfattere gør naturligvis, at de emner, de præsenterer på deres stande, er rigt varierede.

Blandt de deltagende forfattere er der flere, der siden den første Mini-Bogmesse i Haslev har fået udgivet nye værker, hvilke de naturligvis medbringer.

Poul Erik Skammelsen
Dagens hovednavn er TV2-nyhedsværten Poul Erik Skammelsen, som er medforfatter på bøger om bl.a. personer i USA. Hans tilknytning til Haslev er, at han har gået på Haslev Gymnasium, hvorfra han blev student i 1982.

Han bliver interviewet af Dagbladets områderedaktør Cecilie Hänsch.

Yderligere 13 forfattere vil med et kvarters mellemrum holde korte foredrag om deres forfatterskaber og bøger. Interview og foredrag vil finde sted i den lille sal i bibliotekets underetage. I den tilstødende store sal finder man forfatterne ved deres stande. Arrangørerne har valgt denne løsning, så foredragsholderne ikke forstyrrer samtaler ved standene og omvendt.

Det bliver atter Faxe Kommunes kulturchef Benny Agergaard, der vil åbne Mini-Bogmessen. Åbningen foregår i den store sal kl. 11. Der er fri entré til Mini-Bogmessen, interview og foredrag.

Foredrag:
Kl. 11.30. Dagbladets Cecilie Hänsch interviewer Poul Erik Skammelsen fra TV2.
Kl. 12.30. Signe Fahl fortæller om sine fantasybøger.
Kl. 12.45. Else Lefmann fortæller om sine ungdoms- og voksenbøger.
Kl. 13.00. Svend Aage Hansen fortæller om Karises historie.
Kl. 13.15. Torben Søborg fortæller om sine digte.
Kl. 13.30. Susan Hemmingsen fortæller om sine kogebøger om kødfrie dage.
Kl. 13.45. Hans-Willy Bautz fortæller om sine krimier.
Kl. 14.00. Erik Rønholt fortæller om sinebøger om: hobby, historie, Frankrig og mad.
Kl. 14.15 Christine Jønck fortæller om sin bog om et problembarn samt om sine krimier.
Kl. 14.30. Laura Helena Pimentel da Silva fortæller om sin selvbiografiske bog om svigt af børn.
Kl. 14.45. Anne Holm Christensen fortæller om sine bøger om familie- og egnshistorie samt om livet og kunst.
Kl. 15.00. Susan Nielsen fortæller om sine selvhjælpsbøger, en spændingsroman og en bog om clairvoyance.
Kl. 15.15. Awara Watmanzadeh fortæller om sine noveller og digte.
Kl. 15.30. Karsten Hviid fortæller om sine bøger om kongelige haver og familiehistorie.
Kl. 15.45. Lone Rytsel fortæller om kærlighed - den lykkelige og den udfordrende.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny høring om gasledning og kompressorstation
- Forfatter fortæller om Kim Larsen
- MorgenForum afholdes på Ko&Co
- Sportigan i Haslev lukker men genåbner som...
- Tag med naturvejlederen på havørnetur
- Katten af tønden til fods og til hest...
- Helt lokal kok er leder af Ko&Co på lystbådehavnen
- Alle kan være med til håndboldfitness
- Pensionister og efterlønnere på nordenfjords ferie
- Haslev-band på scenen med Gasolin’-legende
- Så kommer veterantoget igen til Haslev
- Ny væbner i Den Gejstelige Malteserordenen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst