Sangaften i Haslev Kirke med Katrine Frøkjær Baunvig

Onsdag 23. januar 2019 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sangaften i Haslev Kirke med Katrine Frøkjær Baunvig
Katrine Frøkjær Baunvig
Når der synges fællessang i Haslev Kirke, siger folk, der ikke kommer så ofte i kirken man skulle tro, at man var til fodboldkamp i Parken!


Og der synges ikke kun efter salmebogen. Haslev er et sted, hvor de nye sange og salmer bliver prøvet af. Både i kirken og i kirkehuset. Her samles hver eneste måned 80-100 mennesker til sangcafé omkring Højskolesangbogen, som de har gjort det i over 20 år.

Derfor er nysgerrigheden også stor, hvad angår indholdet af den nye højskolesangbog, der er annonceret til at udkomme i 2020. I den anledning har Danmark Radio i slutningen af 2018 udsendt en række programmer med fællestitlen „Sangenes Blå Bog”. En af dem, der mest fremragende fortalte om den danske fællessang i disse udsendelser, var Katrine Frøkjær Baunvig, der til daglig underviser på Syddansk Universitet i blandt andet religionshistorie.

Katrine Frøkjær Baunvig kommer til Haslev Kirke onsdag den 30. januar kl. 19.30.
Hun har fået helt fri hænder til at lede en fællessangsaften, hvor man skal synge hendes egne yndlingssange. Derudover vil hun sætte den helt særlige danske højskolesangtradition i perspektiv.

Det bliver altså ikke en aften specielt om den kommende højskolesangbog, men mere generelt en aften om den danske sang. Og først og fremmest en aften med masser af fællessang.

Katrine Frøkjær Baunvig er nok mest kendt for sin bog „Den eneste ene: Hvordan vi lærte at drømme om den store kærlighed”. Så mon der ikke sniger sig en enkelt kærlighedssang ind denne aften?

Der er gratis adgang til denne fællessangsaften, men der samles ind til den kommende sogneindsamling.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
- Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
- Foreningernes Dag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst