Få din hund tjekket - betal hvad du magter

Onsdag 6. februar 2019 kl. 08:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Få din hund tjekket  - betal hvad du magter
Frynseklinikken kommer til Haslev. Foto fra dyrevaernet.dk

Mange hjemløse og sociale udsatte har en god følge_svend - en hund. Men desværre er der mange der ikke kommer til dyrlæge med sin hund, da økonomien ikke rækker til dyre besøg hos dyrlægen.

Men der er hjælp at hente gennem Dyreværnet, der har en mobil klinik der kører land og rige rundt og tilbyder behandlinger og „serviceeftersyn” af hunden, og andre smådyr - og nu kommer Frynseklinikken, som den hedder, til Haslev.

Det sker tirsdag den 12. februar, hvor den mobile klinik holder ved Paraplyen på Vestergade på initiativ af Udsatterådet i Faxe Kommune.

Frynseklinikken er bemandet af erfarne dyrlæger og veterinærsygeplejersker og er udstyret som enhver anden klinik. Eneste forskel er at den altså er på hjul.

I klinikken tilbydes der almindelig konsultation, antiparasitbehandlinger, vaccinationer, ID mærkning og registrering, undersøgelser af øre- og hudproblemer, negleklip, ultralydsscanninger, tandbehandlinger, mindre operationer, diagnosticering og udredninger ved hjælp af blod- og urinprøver.

Den mobile dyreklinik er doneret til Dyreværnet af en privatperson, hvis hjerte banker for at hjælpe dyr i nød. Donors hund hed Frynse, og da Frynse nu ikke er blandt os længere, havde donor et inderligt ønske om, at den mobile nonprofit dyreklinik skulle opkaldes efter hans elskede snude - derfor hedder den Frynseklinikken.

Kan alle besøge klinikken?
Nej, det kan alle ikke. Meningen er at Frynseklinikken kan benyttes af folk der ikke har en fast dyrlæge, og som ellers ikke vil have råd at tage til dyrlæge med sin hund, kat eller andet dyr under kategorien „smådyr”.

Er det gratis?
Både og. Det er som udgangspunkt ikke gratis at benytte Frynseklinikken, idet det er vigtigt at ejer bidrager og så vidt muligt tager ansvar for sit kæledyr.

Men klinikkens målgruppe er ressourcesvage ejere med kæledyr, så betaling er ud fra en tro og love erklæring og betal-hvad-du-kan princippet.

Hører du til målgruppen, så kig forbi Paraplyen på Vestergade i Haslev tirsdag den 12. februar mellem kl. 10.30 og 12.30.

Læs mere på dyrevaernet.dk/frynseklinikken.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
- Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
- Foreningernes Dag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst