Ak hvor forandret...

Torsdag 10. januar 2019 kl. 13:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ak hvor forandret...
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Der var engang en filosof ved navn Søren Kierkegaard, Han fór ikke bare i flint men også i pennen, da biskop Martensen kaldte sin afdøde forgænger for et „sandhedsvidne”.

I Sørens øjne var et sådant vidne nemlig mennesket, der valgte døden som levende foder for løverne i Circus Maximus fremfor at afsværge troen på Faderen, Sønnen og Helligånden.

En biskop i Danmark mindede ikke Søren om den slags tåbelige martyrer, nok nærmere om admiralens vise, „Stå aldrig til søs, lad de andre stå, så ender du med kors og bånd og stjerner på”.

Måske ønsker præsten i Hylleholt at minde os om de kristne helte, når han viser os Scorseses film om de to jesuitter, som i 1600 tallet lader sig smugle ind i Japan for at finde sandheden om deres gamle lærer, som efter sigende valgte Buddha fremfor sværdet. De to jesuitter må stå meget ondt igennem i Japan, hvor kristendommens blødagtigheder er forbudt af krigsherren, Shogunen.

Søren ville nok kalde dem sandhedsvidner. I dag er den katolske kirke fuld af pædofile præster og bisper, der lægger låg på skandalerne og her i vores folkekirke er alt så tandløst som det må forventes af en dement olding, der har glemt sin oprindelse.

Søren mente, at kirken på hans tid var jødedom (morallære) med et stænk æstetik. I dag er det vist kun æstetikken, som danner den smukke ramme om de tomme ritualer ved dåb, konfirmation, ægteskab og bisættelse.

Tænk hvis præsten turde banke på døren hos Bandidos og bringe evangeliets lys til vore stakkels muslimske medborgere. Det ville nemlig sætte ham på linje med de to jesuitter, der lider for at vidne om troen, men sligt hører kun til i fortiden eller blandt de kristne i Ægypten, Pakistan og lignende steder, hvor gudstjenesten gennemføres under truslen om bombeangreb. Nå Ok. The rest is silence, som Hamlet ville have sagt.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Enhver nyfaxianer - til anbefaling
- God vind fremover, Ivan Lilleng
- Til Ole Vive, Michael Rosendahl og Knud Erik Hansen
- Bierne og blomsterne...
- Fodboldbaner med kunstgræs: Nej tak!
- Det mener René Tuekær om kunstgræsbaner
- Så røg den sidste respekt
- Kære landmand...
- Ret til tidligere pension
- Hvor er Danmark på vej hen? Set fra en vælger
- Stem på Tanja Larsson – den eneste folketingskandidat, der bor i Faxe Kommune
- Et Danmark, vi kan være bekendt
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst