Se „Silence” i Sognehuset

Tirsdag 8. januar 2019 kl. 07:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Se „Silence” i Sognehuset
Hylleholt Sognehus: Tirsdag den 15. januar kl. 19.00 vises filmen „Silence” i Sognehuset bag kirken i Faxe Ladeplads.

„Silence” er instruktøren Martin Scorseses filmatisering af Shusaku Endos roman af samme navn fra 1966. Efter at have læst den tilbage i 1988, efter premieren på The Last Temptation of Christ, har Scorsese drømt om at filmatisere romanen.

Vi følger de to unge jesuitterpræster, fader Rodrigues (Andrew Garfield) og fader Garupe (Adam Driver), som i 1600-tallet bliver smuglet ind i Japan 19 år efter, at kristendommen var blevet forbudt.

De to præsters mission er at finde deres tidligere læremester fader Ferreira (Liam Neeson), som efter sigende offentligt skulle have frasagt sig troen og valgt at leve som buddhist.

De to jesuitter kan ikke tro, at det kan være sandt og ønsker derfor at finde ham. Og de insisterer på at tage af sted, selvom de bliver advaret imod det. På denne rejse oplever de forfølgelse og deres tro bliver sat på prøve.

Filmen tager udgangspunkt i virkelige begivenheder i 1600-tallets Japan. Man regner med, at der på det tidspunkt har været flere hundrede tusinde kristne.
Da magten blev centraliseret hos Shogunen blev kristendommen forbudt, og forfølgelserne begyndte. Med tanke på det store antal kristne, der også i dag lider martyrdøden, er Scorseses flotte og gribende film yderst aktuel.

Sognepræsten Erik Kempfner kommer med et lille oplæg, inden filmen, og så kan det være man kan tale om filmen under pausen og bagefter. Filmen har danske undertekster, naturligvis.

Kirken byder på popcorn, cola, rødvin, ost og kiks. Alle er i øvrigt velkomne til at bidrage med forslag til kommende film, som sendes til præsten på mail: ergk@km.dk.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fødselsdag og jubilæum hos Botex
- Kalkrunden fik sit navn
- Brasiliansk folkedans i Gryden
- Børnekræmmermarked i Faxe
- En tak fra Karise
- Dannebrog faldt med regnen
- Første student fra VUC
- Hvem skal have Faxe City Pris?
- Farvel og goddag i SuperBrugsen Faxe Ladeplads
- Talentshowet aflyses - men det bliver alligevel sjovt i Faxe
- Her fejres der Sankthans
- Vinder af Fars Dags-kurv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst