Nytårskoncerten i Haslev reddet på målstregen

Torsdag 27. december 2018 kl. 14:30

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nytårskoncerten i Haslev reddet på målstregen
Nytår 2019: Det var lige ved at gå galt med den traditionsrige nytårskoncert i Haslev, som i mere end 30 år har fundet sted i begyndelsen af det nye år.

Storstrøms Symfoniorkester, som man havde aftale med, sendte afbud i oktober, og blev senere nedlagt. Men heldet fulgte Faxe Kunst-og Musikforening, der i de sidste mange år har stået for nytårskoncerten.

Afbuddet kom samtidig med at det glimrende Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester gav koncert i Kultunariets festsal. Og de blev så glade for at spille i salen, at de tilbød at spille deres nytårskoncertprogram i Haslev.

Og med lidt ekstra penge på lommen fra Faxe kommune og Danske Bank i Haslevs fond, kunne Hans Krarup, formanden for Faxe Kunst-og Musikforening, engagere orkestret til at give nytårskoncert søndag den 13. januar kl.19,30 i Kultunariets festsal, Søndergade 12, Haslev.

Det 65 mand store symfoniorkester med svenske Per-Otto Johansson som dirigent, og med kgl. operasanger Rasmus Ruge som solist, opfører et festligt og afvekslende program med musik af bl.a. Tjajkovsky, Smetana, Carl Nielsen, Bernstein og Johann Strauss. Konferencier er Hans Krarup.

I pausen byder foreningen, der også sørger for pyntning af salen med blomster, på kransekage samt lidt godt til ganen. Traktementet er inkluderet i billetprisen.
Da det 65 mand store symfoniorkester fylder ca. halvdelen af salens areal, er der kun plads til 140 publikummer. Billetprisen er 150 kr. Billetsalget foregår hos Haslev Boghandel, Jernbanegade 9, Haslev. Telefon 5631 2120. Desuden er der salg af e-billetter på www.faxekunstogmusik.dk

Med nytårskoncerten tager Faxe Kunst-og Musikforening hul på sæsonen 2019 med i alt otte spændende koncerter i fire spillesteder, geografisk spredt i hele kommunen.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byd på sjælden koral og støt verdens piger
- Mad, hygge og snak om Gud
- Kan godt være heldig selv om man trækker nitten
- Stort fremmøde til Åbent Hus på gymnasiet
- Alm. Brand er ny sponsor for Dalby Håndbold
- Kulde, kyndelmisse og vendepunkter...
- Knallert konfiskeret
- Værterne tog 41 medaljer ved Haslev Vinter Cup
- Henrik Vilsbøll siger farvel til Æblehaven i Faxe
- Meditation i Inspirationscenter Førslev Gl. Mølle
- Ildsjælene kommer i fokus
- Svalebæk-dilettanter klar med halvanden times latter
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst