Hold juleaften i Paraplyen

Søndag 16. december 2018 kl. 11:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hold juleaften i Paraplyen
Anette Hougaard og Per Lissau inviterer til juleaften i Paraplyen

I julen samles hele familien, og der hygges omkring den gode mad, juletræet og gaverne. Men sådan er det ikke for alle. Der er nogle der ikke har en familie at holde jul sammen med.

Det gør man noget ved i Paraplyen i Haslev. Her holdes der nemlig en rigtig god og hyggelig juleaften for alle der har lyst til at tilbringe aftenen i godt selskab - frem for at sidde alene hjemme.

I år er det Paraplyens leder Anette Hougaard der er vært, og hun tager sin familie med. Maden er garanteret i top, for det er Paraplyens gode kok, Per Lissau, der står i spidsen for alt det kulinariske.

Og her kommer der ikke til at mangle noget. Døren åbnes kl. 16.00 hvor der er gløgg - alkoholfri naturligvis - og julegodter. Julemiddagen består af and, flæskesteg, rødkål, brunede og hvide kartofler og naturligvis ris á la Mande med kirsebærsauce -
og mandelgave.

Efter julemiddagen danses der omkring juletræet og man synger nogle af julens sange og salmer - og kl. 22. siger man godnat og tak for en god aften.

Hele arrangementet koster kun 100 kr. pr. person og man betaler ved tilmeldingen, som egentlig er overskredet, men Anette oplyser, at skynder man sig at kontakte Paraplyen, så kan man godt nå det fejre juleaften i Paraplyen.

Maden bliver i øvrigt tilberedt på to nye kogeborde (komfurer) som Paraplyen netop har fået doneret af Stevns Brand Fond, som også har givet penge, så man har kunnet købe nye stole til mødelokalet, få nye tallerkner, en knive­sliber og kørestoleramper.

Det er ikke første gang Stevns Brand Fond giver penge til paraplyen. Tidligere har man fået nye industrifrysere, industrifoodprocessor og en ovn.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- 4’eren i Freerslev med rammende toner og billeder
- Ildsjæle - i Red Barnet Faxe
- Forårsudstilling hos Blomstermaleren
- Verdens Gang - i en god sags tjeneste
- Nu varer det ikke længe før Torvedagene starter
- Nu kører polermestrene også her i området
- Kæmpe jubilæumsshow i Faxe Musikkolen
- Kæmpe loppemarked i Rønnede nu på søndag
- Ib Elberg: 30 år med Din Tøjmand i Faxe
- Kæmpe lastbiltræf i Dalby - i miniformat
- Løbeklubben Sibirien samler skrald - vil du hjælpe?
- Haslev TT har opvisning
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst