Julehistorien del 1, 2 og 3 - skriv 4. del og vind en julekurv

Tirsdag 11. december 2018 kl. 11:35

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julehistorien del 1, 2 og 3 - skriv 4. del og vind en julekurv
Du kan være med til at bestemme handlingen i julehistorien ved at sende dit forslag til birgitta.carlberg@haslevfaxeposten.dk senest fredag 7. december klokken 8.30.

Nedenfor brigens først del 1 - og herefter del 2, som er skrevet af Marianne Pedersen fra faxe Ladeplads.

Julehistorien - del 1:
Klokken var omkring halv-fem om eftermiddagen, og det var allerede mørkt. Lysene fra byens juletræ spejlede sig i den våde asfalt, og julestemningen var så småt ved at indfinde sig. Det havde unægtelig været nemmere at finde den helt rette juleånd frem, hvis det var nyfalden sne, der dækkede gader og stræder, men indtil videre var det kun vandpytter og visne blade, der pyntede på fortovet.

Butikkerne havde stadig åbent, og de juledekorerede vinduer strålede om kap i et orgie af glimmer, glitter og lyskæder. Her og der havde en enkelt nisse indfundet sig midt i lyshavet, og de lyste festligt op som små røde farveklatter midt i alt det gyldne.

Avisbuddet så slet ikke noget af alt dette. Han gik med bøjet hoved og skuldrene trukket op om ørerne, i et mislykket forsøg på at skærme lidt for den kolde vind. Han frøs, og fortrød et kort øjeblik at han ikke havde lyttet til sin mor og taget en varm hue på, da han gik. Men han ville jo ikke se totalt dum ud, hvis nu han tilfældigt skulle møde hende den nye pige fra parallel-klassen på vejen.

Han stoppede op et øjeblik og kiggede hurtigt op, som for at sikre sig, at pigen ikke lige pludselig var dumpet ned foran ham. Men der var intet andet på fortovet end et enkelt gadestativ, med damebluser hængende i forskellige farver.

Avisbuddet hankede op i trækvognen med ugens udgave af Haslev-Faxe Posten og koncentrerede sig atter om musikken, der strømmede ind i hans øre fra de små hovedtelefoner, der var proppet godt ind i øregangen på ham. Han traskede videre, igen med hovedet bøjet og øjnene rettet mod fortovet.

Bump! Avisbuddet mærkede at han var stødt ind i nogen. – Undskyld, røg det pr. refleks ud af munden på ham, samtidig med at han løftede hovedet, i forventning om at modtage et møgfald og en besked om at se sig ordentlig for og lade være med fylde hele fortovet. Men der var ikke nogen. Ikke et eneste menneske var at se. Ikke engang en hund. Eller en gadelygte eller endnu et gadestativ. Avisbuddet så sig forbavset omkring med åben mund. Jamen, han havde da så tydeligt mærket, at han var gået ind i nogen? Det var da mærkeligt. Han syntes da bestemt….men…..hmmmm…..nå, men der var jo tydeligvis ikke noget. Han rystede på hovedet, og var glad for, at der ikke var nogen, der havde set ham.

Lidt længere nede ad gaden drejede avisbuddet til højre på vej ned til villakvarterene. Ved det første hus stoppede han og tog en avis op fra trækvognen. Men idet han stak avisen ind gennem sprækken på postkassen, var det som om tusind små lyskrystaller blev skudt ud imod ham og op mod den sorte himmel, hvor de langsomt døde ud. Avisbuddet gloede. Hvad skete der?

Var der noget galt med ham? Først gik han ind i ting, der ikke fandtes og bagefter så han mærkeligt springe ud fra en postkasse. Hjertet hamrede i brystet på ham, og febrilsk hev han sin telefon op af lommen for at ringe til sin bedste ven. De havde sovet sammen natten i forvejen, og det var godt nok blevet sent, før de kom i seng. Selvom hans mor havde bedt dem om at slukke lyset, da hun selv var gået i seng ved 23-tiden, var der i hvert fald gået et par timer mere, inden de havde slukket for computeren, helt øre i hovederne af de mange timers spil ved skærmen. Havde hans mor ret, når hun sagde, at alt det computerspil var skadeligt? Var der nu sket en kortslutning i hans hjerne?

-Ja hallo, lød det lidt skingert i telefon. – Ja, det er mig, sagde avisbuddet stakåndet. – Du, det er altså helt vildt mærkeligt. Jeg er ude med aviser, og pludselig går jeg ind i noget der ikke er der og så kommer der lysende stjerner ud af en postkasse….. tror du….øøøh tror du….kan det være det der computerspil, der er røget ind i hovedet på mig?

Der var helt stille i den anden ende. –Halloooo? Sagde avisbuddet tøvende, nervøs for at hans bedste ven ikke troede på ham og havde afbrudt forbindelsen. –Ja, måske, lød det omsider forsigtigt i telefonen. –Jeg er også ude med aviserne….og du tror ikke på mig nu…men først var det som om, der kom noget helt andet musik ud af mine høretelefoner. Sådan ligesom noget kling klang-noget. Og bagefter var det ligesom der var noget, der blafrede om mine ører, men jeg kunne ikke se noget, sagde vennen.

-Fuck, sagde avisbuddet. –Ja, fuck, sagde vennen. – Hvad er det, der sker?


JULEHISTORIEN DEL 2 - skrevet af Marianne Pedersen, Faxe Ladeplads.

De to venner blev enige om, at de hellere måtte mødes om aftenen og tale tingene nærmere igennem. De sagde farvel og gik hver til sit.

Da avisbudet, som hed Peter, træt og forkommen kom hjem efter at have uddelt hele bunken af Haslev-Faxe Posten samt en masse reklamer fyldt med flotte og farvestrålende forslag til julegaver for alle aldre, kom hans lillesøster Ida farende. Hendes øjne strålede som små klare stjerner, og hun fortalte højlydt og begejstret sin bror om dagens store oplevelse: Hun havde været ude i haven, hvor hun legede med familiens dejlige hund, den fem år gamle schæfer Rollo.

- Og ved du så hvad? Sagde hun begejstret. – Pludselig begyndte Rollo at løbe rundt og rundt, og han gøede helt vildt, men det var en glad gøen, som om han legede med nogen. Og ved du så hvad?

Ida hoppede rundt og kunne slet ikke stå stille af bare iver.
- Så så jeg en nisse – altså det tror jeg nok. Jeg så noget rødt inde mellem buskene nede i baghaven. Ligesom en nissehue, så det MÅ have været en nisse, tror du ikke?

Peter smilede kærligt og overbærende til sin lillesøster. Det var egentlig sjovt, at hun stadig troede på nisser og på julemanden. Det var han da holdt op med for mange år siden.

Da han efter aftensmaden – boller i karry, uhm – gik ind på sit værelse for at vente på, at hans bedste ven Søren skulle komme, sad han længe og funderede over dagens mystiske oplevelser: Støde ind i noget, der ikke var der. Lysende stjerner fra postkassen. Fremmed musik. Og blafrende ? ? , ja blafrende hvad?

Den aften sad de to venner længe og talte om deres mærkelige oplevelser. De var ikke længere bange, men det var nu meget underligt alt sammen. Kunne for meget computerspil virkelig gøre én så tosset i hovedet? Det lød ganske bestemt ikke rart. Men hvad nu, hvis det IKKE var på grund af for meget computerspil?

Hvad nu, hvis det var noget, der virkeligt var sket? Men hvad skulle det så have været? Og hvad med nissen i haven? Var den virkelig, eller var det bare Idas fantasi?

-Hold nu op, sagde de to venner til hinanden. – Der findes ikke nisser og usynlige ting.

Men ligemeget hvad, kom de ikke nærmere en løsning denne aften, og de skiltes med et ”vi ses i morgen”.

Da Peter og Søren mødtes næste dag, blev de enige om, at de absolut ikke ville fortælle nogen om gårsdagens hændelser – absolut INGENTING. Sammen fulgtes de ad ind til klassens første time. Tysk. Dræbende kedeligt, men så kunne man da i det mindste sidde og småsove.

Endelig blev det frikvarter, og alle væltede ud i skolegården. Der havde endelig sneet i løbet af natten, så nu skulle der slås med sne. Måske kunne man komme til at give hende den nye pige fra parrallelklassen en vasker – bare en lille bitte én. Da de to venner forsigtigt sneg sig ind på pigen, vendte hun sig pludseligt om og sendte dem et strålende smil, og dér stod så to drenge med snebolde i hænderne og blodrøde i ansigterne.

- Hej, sagde pigen. – I ser ud som om, I har set et spøgelse, eller måske er i stødt ind i en nisse eller har set set julemanden komme i sin kane omgivet af en sky af stjerner?

- Øh! Hvad var det lige, du sagde?

JULEHISTORIEN DEL 3 - skrevet af Mariana Rentopoulou:

Pigen svarede ikke, men gav et hurtigt smil og gik ind til time.
Det var mærkeligt. Hvordan kunne hun vide det? De to drenge havde ikke fortalt det til nogen, det havde de jo aftalt. Måske havde hun selv set mærkelige ting ligesom Peter og Søren.

Nu måtte de hellere tage til time, de var allerede sent på den.
De kom ind i klassen og alle så op af deres matematikbøger og gloede på dem.
Deres irriterede matematiklærer begyndte at råbe af dem.

Peter fik røde kinder, det samme gjorde Søren.
Det værste var at få skæld ud, og så af den mest åndssvage lærer på hele skolen.
Drengene satte sig på deres pladser og tog deres bøger frem.

Peter havde lige fået fri og han skulle hjem til Søren, men først skulle han ud med haslev faxe posten og reklamerne.

Så han gik hjem.
På vejen hjem kunne han se, der var begyndt at samle sig et lag sne som gik ham til anklen.

Han tog hurtigt et æble derhjemme, som han spiste mens han pakkede sine reklamer og aviser i sin vogn.

Det var koldt, men Peter havde igen valgt ikke at tage hue på. Han gad jo ikke se mega åndssvag ud.

Alle så totalt dumme ud med hue på.
Alle undtagen pigen fra parallelklassen. Hun gik altid med en rød hue, ikke en nissehue, men bare en helt normal skihue.

Hun var flot, med sit blonde hår og sin røde hue.
Peter gav Haslev-Faxe Posten til mange postkasser før han så hende, pigen fra parallelklassen, som stod få meter fra ham. Hun kom tættere på, Peter begyndte at mærke sommerfuglene i maven.

Pigen stoppede da hun kun var en meter fra ham.
-Fryser du ikke om ørene?
-jeg klarer den, svarede Peter.

De stod og kiggede på hinanden, så sagde hun farvel og gik.
Peter stod bare foran sin avisvogn før han råbte: “Julieee!”
Hun vendte sig om “jaer?”

-Jeg tænkte på…. om jeg, eeh du ved….få dit nummer?
-Jeg har ikke en mobil, svarede hun.

Det var mærkeligt, tænkte Peter, men han sagde ikke andet end “ses imorgen.”
Derefter var han færdig med aviserne og på vej hjem til Søren.

På vej hjem til Søren skete der noget ret usædvanligt. Som altid havde Peter høretelefoner i ørene og hørte playlisten “2018 hits.”

Lige pludselig lagde Peter mærke til, at der var noget andet musik i hans ører - julemusik.

Det var virkelig mærkeligt, tænkte Peter. Han kiggede på sin mobil og der kom nisser udover hele hans mobilskærm.

Han lukkede øjnene, åbnede dem og så på sins skærm, men der var ingen nisser at se.

Det må have været noget jeg har forestillet mig, tænkte Peter og gik hjem til Søren uden at tænke videre over det.

Peter og Søren spillede computer. De spillede fortnite og det var mega sjovt.
Det spillede i omkring en time før der skete noget mærkeligt.

Først slukkede Peters computer og derefter slukkede Sørens, efter to sekunder tændte begge computere og begyndte at spille den samme julesang. Computerne blev ved med at spille sangen om og om igen bjældeklang, bjældeklang over stok og sten…..

Søren tog hurtigt stikket ud af begge computere og musikken stoppede.
Peter og Søren snakkede sammen omkring alle de mærkelige ting de havde oplevet.

Men de fandt frem til at det sikkert bare var deres fantasi.
Peter tog i skole næste dag.

Søren var syg så han kom ikke. Peter vendte sig om, idet han kunne se Julie løbe hen imod ham.

Hun havde som altid sin røde hue på, men denne gang havde hun en hue magen til i hånden.

Hun rakte den til Peter, her så du ikke fryser om ørene sagde hun og gav han et stort smil.

Tak svarede han og gengældte smilet. De kiggede hinanden i øjnene før Julie sagde at de hellere måtte tage til time, Peter fulgte med.

De snakkede ikke sammen på vej op til klassen, kun da de skulle hver til sidst sagde Peter: “vi ses.”

Hun svarede tilbage med et “ ses” og gik ind i sin klasse.
Peter fik fri halv fire og skulle til at gå hjem.

Han fik øje på Julie og spurgte om hun vil følges selvom han ikke vidste hvor hun boede.

Jeg bor altså langt væk fra skolen svarede hun og gik videre.
Peter råbte et okay og gik hjem.

Derefter var han hjemme og skulle til at åbne døren, da Ida nåede at åbne den for ham.

“Hej Peter”
“Hej” svarede han.
Jeg har mødt en nisse ude i haven sagde hun.

Jaja den er god med dig svarede Peter med en sarkastisk tone.
Det altså rigtigt råbte Ida, “hun hedder Julie.”


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byd på sjælden koral og støt verdens piger
- Mad, hygge og snak om Gud
- Kan godt være heldig selv om man trækker nitten
- Stort fremmøde til Åbent Hus på gymnasiet
- Alm. Brand er ny sponsor for Dalby Håndbold
- Kulde, kyndelmisse og vendepunkter...
- Knallert konfiskeret
- Værterne tog 41 medaljer ved Haslev Vinter Cup
- Henrik Vilsbøll siger farvel til Æblehaven i Faxe
- Meditation i Inspirationscenter Førslev Gl. Mølle
- Ildsjælene kommer i fokus
- Svalebæk-dilettanter klar med halvanden times latter
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst