Zonen i Rønnede - flot hæfte beskriver historien

Tirsdag 18. december 2018 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Zonen i Rønnede - flot hæfte beskriver historien
Zonen Rønnede cirka 1962 - det er ikke et farvebillede men et koloreret farvebillede. Altså et sort/hvidt billede som man efterfølgende har farvelagt - foto fra hæftet

Zonen i Rønnede - flot hæfte beskriver historien
Johannes Nielsen fotograferet i 1959 - foto fra hæftet
Rønnede: Man skal nok være lidt oppe i årene, for at huske at Rønnede havde en redningsstation under Zonen.

Stationen, der husede både kranvogne og ambulancer, blev etableret i 1938, og fortsatte frem til 1967, hvor den blev nedlagt. Det skete som følge af rationaliseringer i forbindelse med sammenlægningen med Falck.

Nu har Zone-redningskorpsets Venner lavet et hæfte der i tekst og billeder, fortæller Zonens historie i Rønnede. Et meget spændende hæfte, som kan læses online, men som nok gør sig bedst, når man fysisk har det i hænderne.

Hæftet koster kun 25 kr. hvortil der dog skal lægges porto på 36 kr. - men stadig meget billigt for så godt et hæfte.

Man kan se hæftet via nedenstående meget lange link - og vil man have det nemmere, så gå ind på faxenyt.dk hvor der er et link man kan klikke på.

Vil du bestille hæftet gøres det via www.zone-redningskorpset.dk/

Direkte link til hæftet om Zonen i Rønnede: http://www.zone-redningskorpset.dk/hotel/zonen/zoneweb.nsf/aa2d63c6d52d81afc125698b00753221/0a233e648384e815c1256d0b00300fcc/$FILE/Zonenyt76R%C3%B8nnede_Webversion.pdf

Familien Nielsen
Zonens historie i Rønnede hænger uløseligt sammen med familien Nielsen. Familien bestod af Johannes Nielsen, der var vognmand og Zone-leder, hans kone Ester Nielsen og deres to døtre Gerda og Gudrun.

Zonens etablering i Rønnede blev bekendtgjort i Berlingske Tidende 1. januar 1938, men stationen kan først være åbnet den 15. januar, for denne dag i 1963 markeredes stationsleder Johannes Nielsens 25 års jubilæum.

Johannes Nielsen kørte lillebilforretning i lejede lokaler, der tilhørte Rønnede Kro, fra først i tyverne. Johannes Hare (Zone-direktør, bosiddende i Eskildstrup), kom ofte på besøg for at overtale familien Nielsen til at køre for Zonen, men fru Nielsen syntes ikke, det var en god idé, så Hare kørte forgæves mange gange, indtil sidst i 1937 hvor Johannes Nielsen blev overtalt til at skrive under på en aftale, gældende fra januar 1938.

Som det første køretøj i Rønnede satte Zonen en åben Chevrolet 1927 kranvogn, nogle måneder senere kom en ambulance til.

På grund af uoverensstemmelser med kromanden, begyndte Johannes Nielsen at bygge på den anden side af hovedvejen - der hvor Shell ligger i dag. Det var i 1939 han begyndte at bygge, og i 1940 flyttede stationen over i de nye bygninger.

Falck og Zonen blev lagt sammen i 1963 og Johannes Nielsen var stationsleder hos Falck-Zonen indtil sin død i 1965. Han faldt om under sit arbejde i garagen.
Fru Nielsen førte regnskab de første to år efter sammenlægningen, men blev pludselig og uden varsel frataget dette hverv.

Stationen i Rønnede blev som et led i rationaliseringer nedlagt i 1967. Falck-Zonen har herefter haft stationer i Haslev og Faxe.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byd på sjælden koral og støt verdens piger
- Mad, hygge og snak om Gud
- Kan godt være heldig selv om man trækker nitten
- Stort fremmøde til Åbent Hus på gymnasiet
- Alm. Brand er ny sponsor for Dalby Håndbold
- Kulde, kyndelmisse og vendepunkter...
- Knallert konfiskeret
- Værterne tog 41 medaljer ved Haslev Vinter Cup
- Henrik Vilsbøll siger farvel til Æblehaven i Faxe
- Meditation i Inspirationscenter Førslev Gl. Mølle
- Ildsjælene kommer i fokus
- Svalebæk-dilettanter klar med halvanden times latter
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst