Rejsegilde på første virksomhed i Eco Valley

Torsdag 29. november 2018 kl. 14:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Rejsegilde på første virksomhed i Eco Valley
Søren Lauridsen og Steffen Hansen i det der bliver AB Lauridsen Maskiners nye domicil i Eco Valley

Rejsegilde på første virksomhed i Eco Valley
Steffen Hansen fortæller borgmester Ole Vive hvordan bygningen indrettes
Rønnede: Det holdt hårdt, men pludselig blev første grund, så anden og tredje, solgt på kort tid i Eco Valley - og torsdag var der rejsegilde på den første virksomhed.

Det var AB Lauridsen Maskiner der kunne hejse krans og flag op, og invitere til rejsegilde på deres kommende domicil torsdag middag.

Bygningen bliver på 2.500 kvadratmeter, og kommer til at rumme kontorer, mødelokaler, mandskabsrum, fremvisninglokaler og værksted - og med en fin udsigt ud over motorvejen.

Eller rettere med fin udsigt fra motorvejen til AB Lauridsen Maskiner, for med til at beslutte at virksomheden skulle bygge i Eco Valley, er netop synligheden fra motorvejen.

- For et år siden havde vi dog ikke de store planer om at bygge nyt, men pludselig tog det fart, så man kan sige at der ikke var langt fra tanke til handling, sagde Steffen Hansen ved rejsegildet. Han ejer AB Lauridsen Maskiner sammen med Søren Lauridsen.

Både borgmester Ole Vive og kommunaldirektør Thomas Eriksen deltog i rejsegildet, og de fik lige en lille stikpille med på vejen, for Steffen Hansen lagde ikke skjul på at der havde være kampe og stridigheder mellem kommunen og virksomheden i begyndelsen.

- Nogle gange kunne vi godt føle os lidt som nybyggere i det vilde vesten, sagde Steffen Hansen - dog med et smil på læben.

Det er Knud Andreassen i Alslev der er totalentreprenør på den store opgave, og det er nu sønnen Rasmus Andreassen der ejer firmaet.

AB Lauridsen Maskiner sælger alle former for entrenørmaskiner, og ligger lidt tid endnu på Jyderupvej syd for Rønnede - en adresse der ikke er specielt velegnet til store lastbiler og entreprenørmaskiner - så Steffen Hansen og Søren Lauridsen glæder sig både til nye lokaler og bedre adgangsforhold til AB Lauridsen Maskiner.

Læs om virksomheden på hjemmesiden www.ablauridsen.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Ny høring om gasledning og kompressorstation
- Forfatter fortæller om Kim Larsen
- MorgenForum afholdes på Ko&Co
- Sportigan i Haslev lukker men genåbner som...
- Tag med naturvejlederen på havørnetur
- Katten af tønden til fods og til hest...
- Helt lokal kok er leder af Ko&Co på lystbådehavnen
- Alle kan være med til håndboldfitness
- Pensionister og efterlønnere på nordenfjords ferie
- Haslev-band på scenen med Gasolin’-legende
- Så kommer veterantoget igen til Haslev
- Ny væbner i Den Gejstelige Malteserordenen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst