Lyttende massage med Mette Kragelund

Tirsdag 18. december 2018 kl. 07:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lyttende massage med Mette Kragelund
Mette Kragelund behandler efter Rosenmetoden

Rosenmetoden: Følelser og krop hænger sammen. Derfor er det ofte noget psykisk der ligger til grund for spændingshovedpine eller muskelspændinger - det tager Rosenmetoden højde for.

Metoden er udviklet af Marion Rosen. Hun er født i Tyskland i 1914 men flygtede til Sverige under 2. verdenskrig. Her blev hun uddannet fysioterapeut.

Gennem sit arbejde studerede hun sammenhængen mellem krop, åndedræt og følelsesliv og fandt frem til, at dybe følelser kan forløses gennem kroppen, og at kroppen kan afspændes ved at møde disse følelser.

Marion Rosen flyttede senere til USA og grundlagde en skole baseret på sine egne erfaringer. Hun døde i en alder af 97 år, og underviste næsten til sin død.

En af dem der er blevet undervist af Marion Rosen, og tilbyder behandling efter Rosenmetoden, er Mette Kragelund der bor i Permatopia i Karise, og har klinik både i Karise og Køge - og så ejer hun desuden, sammen med en anden, Det danske center for Rosenmetoden, der ligger i København.

- Normale behandlinger kan godt fjerne smerter, men erfaringerne viser at de vender tilbage, fordi det „kun” er det fysiske der er blevet behandlet, fortæller Mette Kragelund.

- Med Rosenmetoden behandler vi også det psykiske - det der er årsagen til de fysiske problemer. Vi giver massage, men en lyttende massage, siger hun.

Og med lyttende mener Mette Kragelund, at mens hun masserer en klient, svarer kroppen - blandt andet gennem åndedrættet, og ud fra det kan hun fortsætte behandlingen med massage - og tale med klienten om hvad det er, der trykker vedkommende.

Gratis Foredrag
Hvis man vil vide mere om Rosenmetoden, kan man læse om den på www.mettekragelund.dk - hvor der også er links til andre sider om metoden. Men ét er at læse, noget andet er at høre om det.

Derfor inviterer Mette Kragelund til to gratis foredrag om Rosenmetoden. Det første finder sted den 9. januar i Sundheds- og Frivillighedscenteret i Hårlev og det andet den 26. februar i Mettes klinik på Torvet 28 i Køge - og så er det endda helt gratis.

Mette Kragelund bor i Permatopia i Karise sammen med sin mand, der er psykoterapeut og parrets piger på 1 og 3 år.

Hun er oprindeligt uddannet møbeldesigner, men tog den fire år lange uddannelse som Rosen-terapeut i 2010. Mette var tidligere formand for Foreningen af danske Rosenterapeuter. Det er hun ikke længere, da hun er medejer af Det danske center for Rosenmetoden.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Endnu en platugle.
P. Nielsen, 18-12-2018 17:19:00


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Så skal der ryddes op - og vises flot strik
- Temaet for Haslev Kulturnat 2019 er billeder
- Rivierafest med gratis tilbud til alle børn
- Skød med oversavet jagtgevær i Haslev
- Kafferisteri er åbnet i Hesede Hovedgård
- Flotte VM-placeringer til Nikolai fra Dalby
- At rejse er at leve - rejsebrev fra Jan Gonz Jakobsen
- Ivan Lilleng ønsker at træde ud af byrådet
- Biografdirektøren: Kommunen har været helt fantastisk
- Dejlig sommerfest i Socialpædagogisk Center
- John blev årets Fuglekonge
- Så åbnede Veras Verden
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst