Danish Agro bliver eneejer af stor Claas-forhandler

Torsdag 22. november 2018 kl. 15:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Danish Agro bliver eneejer af stor Claas-forhandler
Fra venstre ses Jens Foerst, CLAAS Executive Management Traktor Division, Allan Mahler, Adm. direktør Traktor & Høstspecialisten, Jens Skifter, CEO i Danish Agro Machinery Holding A/S

Danish Agro bliver 100% ejer af den danske maskinforhandler Traktor & Høstspecialisten A/S, der er Danmarks største CLAAS forhandler.

Med udgangen af november overtager Danish Agro alle aktier i Traktor & Høstspecialisten A/S, som koncernen købte 45% af i februar 2017. Traktor & Høstspecialisten A/S, der hører hjemme ved Hinnerup i Østjylland, er en stor og veletableret CLAAS forhandler i Danmark. Med overtagelsen af de resterende aktier i selskabet sikres nu et komplet generationsskifte.

CEO i Danish Agros Maskindivision, Jens Skifter, er meget tilfreds med aftalen.
Traktor & Høstspecialisten A/S er en veldrevet, stor og vigtig maskinhandler i Danmark og har lang erfaring med CLAAS’ produkter. Selskabet, der beskæftiger 29 erfarne medarbejdere, omsatte i 2017 for næsten en kvart milliard kroner.
Danish Agro har fokus på at sikre en stærk CLAAS forhandlerstruktur til fremtidens udfordringer, og her spiller Traktor & Høstspecialisten A/S en vigtig rolle.

- Når Allan Mahler, der er grundlægger og ejer af selskabet, ønsker at træde tilbage, er vi klar til at sikre hele virksomheden med kontinuitet og et fortsat højt serviceniveau, fortæller Jens Skifter.

Adm. direktør i Traktor & Høstspecialisten A/S, Allan Mahler, fortsætter frem til udgangen af januar 2019, og han vil medvirke til at sikre en glidende overgang sammen med den fremtidige ledelse.

- Som ejer og grundlægger af Traktor & Høstspecialisten A/S er det vigtigste for mig at sikre de bedst mulige forudsætninger for fremtidig udvikling af selskabet med vores dygtige medarbejdere. Vores kunder skal også i fremtiden have tillid til vores forretning og medarbejdere, som hver dag bidrager til, at hjulene ruller hos vores kunder, siger han og fortsætter:

- At jeg nu har tilbudt Danish Agro det fulde ejerskab skyldes, at jeg er overbevist om, at vi i fællesskab har bedre mulighed for at sikre vores medarbejdere, som er bærende for virksomheden, samt udvikle min maskinforretning og sikre et fremtidigt glidende generationsskifte. Jeg ser derfor meget frem til det tætte samarbejde over de næste måneder, og jeg glæder mig til at styrke den fremtidige udvikling af Traktor & Høstspecialisten, siger han.

Danish Agro Koncernen, der har hovedsæde i Karise, beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2018 have en omsætning i niveauet 32 mia. kr.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Flest vil bo i Dragør, færrest på Mors - og nogle i Faxe
- Snak med biskoppen og alt mellem himmel og jord
- Kendte tegnestuer giver bud på besøgscenter for Stevns Klint
- Savner du denne cykel?
- 6 år og Danmarksmester for anden gang
- Julestue i det gamle seminarium
- Julehistorien del 1, 2 og 3 - skriv 4. del og vind en julekurv
- Det bliver ikke dyrere at ta’ en taxa i Faxe i julen
- Nu er der også julestue på Henriettelund
- Faxe Blæserne holder julekoncert
- Rønnede IF Gymnastik - en springsikker forening
- Lizzie har været dagplejer i 40 år - og nu stopper hun
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst