Den nye FGU-uddannelse placeres i Faxe

Onsdag 21. november 2018 kl. 13:17

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den nye FGU-uddannelse placeres i Faxe
Her kommer den nye FGU til at ligge

Fra august 2019 får unge helt nye muligheder, når Den Forberedende Grunddannelse - FGU - slår dørene op ved VUC i Faxe.

For nogle unge er vejen til uddannelse og beskæftigelse udfordrende. Det skal den nye Forberedende Grunduddannelse, den såkaldte FGU, råde bod på, så også denne målgruppe får mod på gøre en forskel for deres egen fremtid.

Uddannelsen er målrettet unge under 25 år som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse.

Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, og kombineret med VUCs almenundervisning skal uddannelsen ruste de unge til at komme videre i en ungdomsuddannelse og derefter komme videre på arbejdsmarkedet.

Det glæder borgmester Ole Vive, at Den Forberedende Grunduddannelse kommer til Faxe Kommune.

- Det er så vigtigt, at vi nu får Den Forberedende Grunduddannelse til kommunen. Det giver unge mennesker i vores kommune et uddannelsesmæssigt „puf” i den rigtige retning, uden at de skal transportere sig langt væk fra deres nær- og lokalområde, siger borgmester Ole Vive og tilføjer:

- Det har hele tiden været byrådets ambition at få uddannelsen til kommunen, og det glæder mig, at vi på denne måde kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det er ambitionen.

Det hele begynder i august 2019, og i Faxe kommer det til at foregå i tæt samarbejde med VUC.

Faxe Kommune samarbejder med Ringsted, Sorø, Køge og Stevns om at skabe de bedst mulige uddannelser for de unge i målgruppen. FGUs bestyrelse har aftalt, at der oprettes skoler i Ringsted, Køge og Faxe.

Bestyrelsen for FGU får i øvrigt travlt med at få alt på plads, så den nye uddannelse kan starte til august næste år, og Ole Vive fortæller, at godt kunne ønske at Undervisningsministeriet havde været lidt hurtigere i deres behandling af FGU.

Hvordan skolen skal indrettes på VUC i Faxe ligger ikke helt fast, men det bliver sandsynligvis i den røde del af den nuværende VUC - altså den del der ligger ud mod Ny Strandvej, og i „barakkerne”, der har huset Faxe Musikskole, kan Ole Vive forestille sig at der indrettes værksteder.

Bestyrelsen består af borgmestrene i de fem kommuner, og med Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten som formand. Derudover er der to repræsentanter fra fagbevægelsen, to fra arbejdsgiverne og to medarbejderrepræsentanter, som pt. kommer fra de nuværende produktionsskoler.

FGU erstatter:
Med etablering af den nye Forberedende GrundUddannelse nedlægges nedenstående uddannelser:
Produktionsskolerne
Kombineret ungdomsuddannelse (KKU)
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Almen voksenuddannelse (avu)
Forberedende voksenundervisning (FVU)
Ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Flest vil bo i Dragør, færrest på Mors - og nogle i Faxe
- Snak med biskoppen og alt mellem himmel og jord
- Kendte tegnestuer giver bud på besøgscenter for Stevns Klint
- Savner du denne cykel?
- 6 år og Danmarksmester for anden gang
- Julestue i det gamle seminarium
- Julehistorien del 1, 2 og 3 - skriv 4. del og vind en julekurv
- Det bliver ikke dyrere at ta’ en taxa i Faxe i julen
- Nu er der også julestue på Henriettelund
- Faxe Blæserne holder julekoncert
- Rønnede IF Gymnastik - en springsikker forening
- Lizzie har været dagplejer i 40 år - og nu stopper hun
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst