Faxe Inner Wheel støtter Cecilie Eriksen

Tirsdag 23. oktober 2018 kl. 07:30

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Faxe Inner Wheel støtter Cecilie Eriksen
Cecilie Eriksen og Calvin fik besøg af Lone Krag, Jette Pommergaard, Anne-Grethe Nielsen og Lis AlbrechtsenFaxe Inner Wheel

Faxe Inner Wheel støtter Cecilie Eriksen
Calvin og Cecilie
En af landets absolut bedste military-ryttere bor her i området - 24-årige Cecilie Eriksen fra Tågerup ved Faxe, og hun har netop modtaget sponsorstøtte fra Faxe Inner Wheel.

Inner Wheel, der udelukkende består af kvinder, er søsterorganisation til den mere kendte internationale organisation Rotary.

Ligesom „storebror” er Inner Wheels formål at støtte sandt venskab, fremme hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse samt international forståelse.

Faxe inner Wheel er med til at støtte velgørende formål i hele verden - men også helt lokalt. Foreningen har således støttet julehjælp i Faxe, Hylleholt, Roholte og Kongsted sogne. De har støttet Sorggruppen for børn i Faxe Ladeplads, foreningen TUBA der hjælper børn af misbrugende forældre.

Derudover støtter Faxe Inner Wheel SOS Børnebyerne og Svanevig Hospice, ligesom man på landsplan er med til at støtte Lukas Huset, der er hospice for børn.

Og nu har Faxe Inner Wheel også støttet Cecilie Eriksen med en ridevest og et økonomisk bidrag, fordi de gerne vil være med til at sikre, at Cecilie og hendes hest Calvin, også fremover kan begå sig i ridesportens top.

Og det må man sige at Cecilie gør - altså hører til toppen. Hun er på det danske military-landshold for seniorer, og har netop været til Nations Cup i Belgien.
Det var første gang Danmark stillede op i Nations Cup, og Cecilie blev bedst placerede dansker. Hun blev nr. 28 ud af 105 deltagere fra hele verden.

Cecilie var også kvalificeret til Verdensmesterskabet der blev afholdt i USA, men kom ikke der over. Rideforbundet vendte tommelfingeren nedad. De ville kun sende hende til VM hvis hun havde haft en oplagt medaljechance.

Calvin og Cecilie blev Danmarksmester i 2017, og deltog samme år ved Europamesterskabet i Polen, og har tidligere deltaget i EM for Young Riders.
Lige nu er Calvin „gået på ferie” men til marts går det igen løs ved stævner rundt om i hele verden - og til august næste år, skal de deltage ved Europamesterskabet.

Sideløbende med karrieren indenfor military læser Cecilie til sygeplejerske. Det sker via e-læring, så hun kan studere på alle døgnets timer, og ikke er afhængig af at skulle møde til timer på skolen.

Havde hun ikke denne mulighed, ville hun ikke kunne opretholde sit høje niveau sammen med Calvin.

Fakta om...
Military dækker tre grene indenfor ridning: dressur, spring og terrænridning.

Cecilie har en egen facebook-side hvor du kan følge hende. Søg på Eventingrider Cecilie Eriksen.

Læs om den lokale afdeling af Inner Wheel på faxe.innerwheel.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sigurd Barrett fortæller bibelhistorie i Faxe Kirke
- Gyserfilm optaget i Haslev vises nu i Haslev Bio
- Vil du være med til at starte et rytmisk kor?
- Brøderup Efterskole inviterer til det traditionelle julemarked
- Visevennejulehygge...
- Hjælper mennesker og dyr - fra elefant til kanariefugl
- Julepynt og juletræer på Freerslevvej
- Færdselskontrol med stort udbytte
- Nu åbner julestuen hos Lis Løvdahl i Dalby
- Marjatta inviterer til årets julebasar
- Flügger i Haslev udvider med malerarbejde
- Motion, popcorn og varm cacao med FDF i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst