Seniorbofællesskab på Grøndalsgrunden

Onsdag 17. oktober 2018 kl. 11:13

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Seniorbofællesskab på Grøndalsgrunden
Foto udlånt af Pluskontoret Arkitekter

Indlæg af:
Kim Anker, Bestyrelsesmedlem
Det Konservative Folkeparti
Villavej 1, Haslev.

I forbindelse med Kommunevalget, var vi konservative ude med en klar tilkendegivelse af, at der er et stort behov for seniorbofællesskab.

Nu har vi muligheden for at få etableret seniorbofællesskaber af betydning i Faxe kommune.

Arealet på Grøndalsgrunden er et oplagt areal til netop denne boform.

Vi kommer alle til på et tidspunkt til at tænke over, hvor vi skal bo som ældre. Skal vi blive boende i vores store hus, nu børnene er flyttet hjemmefra, kan vi og vil vi have pligten med at vedligeholde boligen ude som inde? Rigtig mange ældre ønsker at være fri for den til tider store pligt at vedligeholde et stort hus. Kræfterne er måske blevet mindre.

Vi kan se, at flere og flere ældre ønsker at bo tæt på hinanden, hjælpe hinanden, være social - men det handler også om at have det sikkerhedsnet og den tryghed, det giver ved at andre kigger efter en og hjælper, hvor der er behov.

Seniorbofællesskab er netop med til at mindre risikoen for ensomhed og depression og styrke en høj livskvalitet. Vi ser også, at ældre i seniorbofællesskab lever længere og har mindre behov for hjemmepleje. Netop Grøndalsgrunden ligger tæt på bycentrum, læger og på Grøndalscentret og har derved en helt optimal placering.

Behovet i dag er mere end 80.000 seniorbofællesskabsboliger i Danmark. I dag har vi kun omkring 7.000 seniorbofællesskabsboliger. Vi kan se, at udviklingen i Faxe kommune har en stigende udvikling af ældre over de kommende årtier, derfor er det vigtigt, at vi har en række attraktive og funktionelle løsninger til vores ældre.

Men så længe at der ikke er større og relevante muligheder for at flytte til eksempelvis seniorbofællesskab, vil flere naturligvis blive boende så længe som muligt. Men det betyder også, at de boliger kunne blive sat til salg for tilflyttere, der eksempelvis ikke ønsker nybyggede huse.

Men hvor meget der skal være fælles, og hvor meget der skal være individuelt - ja, det skal de selvfølgelig selv være med til at bestemme.

Boliger kan bygges som andelsboliger, med helt eller delvis offentlig etableringsstøtte, men kan naturligvis også være i en blandet form med andelsboliger og almene boliger med delvis etableringsstøtte.

Vi ser en stigende interesse i at opfører seniorbofællesskaber, som eksempelvis Realdania i Køge i samarbejde med PensionDanmark.

Ældresagen har tidligere været tilhænger af flere seniorbofællesskaber i Faxe kommune.

Vi Konservative støtter udviklingen, gerne i andelsform, men også blandet med almene boliger, hvor flere får mulighed for at få en tryg og bedre alderdom.

Plan & Kulturudvalget er netop i gang med processen om mulighederne på Grøndalsgrunden – husk nu Seniorbofællesskab!

Nu er muligheden der - skal vi gribe den?


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
det kunne være et godt tilbud.Stedet ligger rimeligt godt, ikke langt til indkøbs steder og natur, tæt på læger og behandlings steder.
Elin Hansen, 23-10-2018 12:47:42

Fin ide, men tænk nu for en gang skyld på gangbesværede. Byg handicapvenligt og uden trapper.

Grethe Houby, 20-10-2018 10:43:23


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Skal Faxe Kommune eje oversøiske aktier?
- Bus 630R fortsætter uændret i 2019
- Stødende, Haslev, Faxe og lysende standere
- Åbent brev til borgmester og kommunaldirektør
- Hvad skal der ske med rute 630R fra Faxe Ladeplads?
- To akutpladser står ikke mål med udfordringen
- Ungdomsråd - ja tak
- I strid med egne regler
- Alle gode gange tre...
- Kære borgere i Faxe by og Faxe Ladeplads
- Om seniorbofællesskab
- Er Dalby bare et hul i jorden?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst