Aalund og Boye om mand, kvinde og parforhold

Tirsdag 23. oktober 2018 kl. 07:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Aalund og Boye om mand, kvinde og parforhold
Pernille Aalund og Kim Boye kommer til Haslev onsdag den 31. oktober med foredraget „Den mentale kriger og parforholdet”.

De tager greb om livet og forsøger at nå til en forståelse af de mekanismer, som på godt og ondt kendetegner den moderne mand og kvinde. I en tid, hvor forskellen mellem kønnene igen er blevet genstand for en diskussion, som det kan være svært at finde hoved og hale i, kan et foredrag med Pernille Aalund og Kim Boye være med til at sætte tingene på spidsen.

For hvordan skal den maskuline mand holde fast i sin maskulinitet, når kvinden kræver, at han er blød? Og hvorfor sker der en ændring af de familiemæssige strukturer netop nu? Disse spørgsmål tager Pernille Aalund og Kim Boye under kærlig og bestemt behandling. For selvom de ikke altid er enige, giver de plads til forskelligheden - og det kan vi alle lære noget af.

Pernille Aalund og Kim Boye rendte ind i hinanden, da de begge var blevet voksne og havde gjort sig en masse livserfaringer, som de hver især rundhåndet delte ud af.

Kim Boye er en tidligere professionel fodboldspiller, der efter en opvækst i et hårdt og belastet miljø, blev pædagog og efterfølgende supplerede med en terapeutuddannelse for at arbejde med kriminelle unge. I dag arbejder han som coach for professionelle sportsfolk.

Pernille Aalund er et kendt ansigt i offentligheden, hvor hun både har givet den som chefredaktør, studievært, forfatter og foredragsholder. Sammen komplementerer Pernille Aalund og Kim Boye hinanden på sublim vis, når talen falder på kønsroller, jalousi og alt andet, der følger lige i hælene på kærligheden.

Det er på Kultunariet, Søndergade 12, kl. 19.00. Arrangør: FOF SYDØST. Tilmelding på www.fof.dk/sydost

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tænk anti-inflammatorisk og bliv glad
- Svensk trubadur besøger Haslev Kirke
- Super søndag i Faxe-hallen
- Cykelhandler, kørelærer og et tårn modtog priser
- Nøddebo Præstegård - med Stevns Friluftsscene
- Jernbaneoverkørslen i Haslev lukker
- Alle mennesker er noget værd - så hjælp Kirkens Korshær...
- Klovnen Tulle inviterer trængte familier til julehygge
- Kunstklubben Faxe i nissehumør
- Gud hvor det swinger i Smerup Kirke
- Vi er ikke til at blive fri for...
- Verdens Gang: Det er ikke let, Skat
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst