Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten

Tirsdag 25. september 2018 kl. 13:28

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
Henrik Friis, SF, Nadja Bruun Thurø, Enhedslisten og Knud Erik Hansen, Socialdemokratiet har fremsendt budgetforslag

Faxe Kommune: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har indleveret et fælles budgetforslag til byrådets 2. behandling kommunens budget for 2019.

- Vi kan som tidligere nævnt ikke tilslutte os forslaget om skattenedsættelse. Den vil betyde, at hver borger over 18 år i gennemsnit skal betale knap 17 kr. mindre i skat om måneden, lyder det fra de tre partier.

Det måler de op mod en stor bekymring for kommunens økonomi i 2020 og 2021. Selv hvis vi som kommune igen får 33 mio. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud og 11 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner, mangler der 53,4 mio. kr. på bundlinjen i 2020 og 65,7 mio. kr. i 2021.

- De penge skal findes ved besparelser på servicen til borgerne og/eller ved stop for vigtige anlægsprojekter. Den situation harmonerer ikke med en skattenedsættelse. Faxe Kommune har godt styr på økonomien, men vi er ikke en rig kommune, tværtimod, udtaler partierne.

Ud over et nej til skattenedsættelser er budgetforslaget fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF på udgiftssiden helt identisk med flertalsgruppens. De står ved de aftaler om besparelser og effektiviseringer de indgik sammen med flertallet inden bruddet og de kan naturligvis også tilslutte sig opprioriteringerne, hvor især styrkelsen af normeringerne på dagtilbudsområdet glæder S, SF og Ø.

De tre partier glæder sig over at servicerammen er udfyldt, til gavn og glæde for borgerne. Servicerammen er den mængde penge kommunen må anvende til service overfor borgerne.

Hvis kommunen valgte at se stort på Servicerammen, og f.eks. bruge flere penge end foreskrevet fra Christiansborg, vil kommunen blive straffet økonomisk - så det at bruge flere penge end servicerammen foreskriver er en stakket frist...

- Vi kan i øvrigt tilslutte os rækken af anlægsforslag, der er vigtige for kommunens udvikling, selv om enkelte er kommet til efter vi forlod forhandlingerne. Vi vil dog foreslå, at de 60.500.000 kr. over de næste 4 år til trafikinvesteringer i Haslev samles i én pulje med titlen „Forbedring af den trafikale infrastruktur i Haslev. Analyse, planlægning og udførelse”, så man ikke allerede på nuværende tidspunkt lægger sig fast på løsninger, der ikke engang er at finde i kommuneplanen, slutter S, SF og Ø.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Rønnede IF Gymnastik - en springsikker forening
- Lizzie har været dagplejer i 40 år - og nu stopper hun
- Gåtur og hygge på Feddet med naturvejlederen
- Indbrudsbølge i Haslev
- 61-årig ville ikke rette sig efter politiet
- Stjal tomme flasker – varetægtsfængslet i grundlovsforhør
- Hold juleaften på en herregård - Lindersvold
- To ture på samme dag med naturvejlederen
- Bliv høj på Gospel - i Alslev
- Kviksand ved siden af den nye strand?
- Jul i Tivoli med et touch af Haslev
- Bus 630R får Faxe Syd som endestation i 2019
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst