Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag

Mandag 24. september 2018 kl. 14:50

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
Efterskoleliv er læring, sammenhold, venskaber og meget, meget mere. Foto fra Brøderup Efterskole

Det er Efterskolernes Dag på søndag den 30. september.


Denne dag har samtlige efterskoler i hele kongeriget åbent hus, hvor eventuelt kommende elever og deres forældre kan besøge en efterskole, og se hvordan det er at gå på efterskole.

På Brøderup Efterskole er der, som på resten af landets efterskoler, åbent hus. Her foregår det mellem kl. 13-17.

Brøderup Efterskole, der ligger på Karlshøj 40 i Brøderup ved Tappernøje er en meget søgt efterskole, så det kan være en rigtig god idé at tjekke på skolens hjemmeside om der er ledige pladser til det ønskede skoleår.

På Brøderup bliver hver enkelt besøgende familie bliver taget godt imod af elever og personale. Man bliver budt personligt velkommen og får familievis en rundvisning af en af skolens nuværende elever, der kan fortælle en masse om at være elev på Brøderup.

Man hilser på skolens forstander, Kasper Luffe, og der bydes på kaffe, kage og en samtale med en af skolens lærere, hvor man har rig lejlighed til at stille spørgsmål ang. et skoleår på Brøderup.

Brøderup Efterskole bygger på de 4 grundværdier faglighed, fællesskab, mangfoldighed og udvikling. Et særligt kendetegn ved Brøderup Efterskole er, at man som elev ikke er bundet på den samme linje hele året, men har mulighed for at prøve flere at skolen mange linje- og valgfag i løbet af året.

Læs meget mere på www.brøderupefterskole.dk eller følg med på skolens facebookside og på skolens Instagram-profil #brøderupefterskole.


Faxehus Efterskole
Også Faxehus Efterskole på Strandstræde 3 i Faxe Ladeplads, holder åbent på søndag. Her er det fra kl. 11 til 17.

De nuværende elever vil stå klar til at give dig og dine forældre en personlig rundvisning. Du vil blive præsenteret for skolens mange faciliteter og aktiviteter, se værelserne som eleverne bor på, få et indblik i hvordan livet på efterskolen er samt få besvaret alle dine spørgsmål.

Der vil blive holdt et oplæg om efterskolen hvor man vil høre om dagligdagen på Faxehus Efterskole samt skolens værdigrundlag.

Derudover vil du blive præsenteret for forskellige linje- og valgfag, som består af: Friluftsliv, teater, musik, vandsport, kunst og E-sport.

Se mere på www.faxehus.dk og på www.efterskole.dk kan du se samtlige efterskoler i Danmark.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Næstved-maler underviser i Huset i Faxe Ladeplads
- Hjælp verdens allersvageste - bliv indsamler
- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst