Haslev Box Cup afvikles på lørdag og søndag

Onsdag 26. september 2018 kl. 07:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev Box Cup afvikles på lørdag og søndag
Haslev Box Cup 2018: Sensommeren byder igen i år på Box Cup i Haslev. Det er Haslev Amatør Bokse Klub, der står bag årets bokseturnering, hvor boksere fra hele verden mødes i Haslev for at kæmpe.

Haslev Box Cup afholdes på Nordskovskolen i Haslev i weekenden den 29. og 30. september.

Der er fri entre til arrangementet, så både børn og voksne kan få indblik i sporten, som byder på masser af kammeratskab, sammenhold og god motion.

Haslev Amatør Bokse Klub holder til i Finlandsgade, hvor de træner boksning for klubmedlemmer i alle aldre alle ugens dage. Træningen består af boksetræning, hvor man laver bokseøvelser og sparring.

Et andet hold tilbyder motionsboksetræning, som tiltaler dem, der gerne vil drage nytte af boksesportens motion. Derudover har klubben også Brasilliansk Jiu-Jitsu, som er selvforsvar. Mix team kombinerer boksetræning med hjertekar sygdomme, KOL og diabetes.

Man kan læse mere om alle hold på klubbens hjemmeside www.haslev-abk.dk.
Den lokale bokseklub er heldige at have en lang række unge og ambitiøse boksere på holdet. Det er disse boksere, der står i front og repræsenterer Haslev, når der for 12. gang afvikles Haslev Box Cup på Nordskovskolen i weekenden.

Der er på nuværende tidspunkt indskrevet deltagere fra Danmark, England, Irland, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Tyskland.

Haslev Box Cup er arrangeret af Haslev ABK, og ligesom klubben er boksearrangementet et resultat af mange frivillige og dedikerede kræfter, som brænder for at skabe en sund hverdag med motion og indhold for de unge mennesker. Deraf mottoet „Hellere et ringhjørne end et gadehjørne”.

Det lokale erhvervsliv bakker op om både bokseklubben og Haslev Box Cup og det glæder Kim Læbel Olsen, at de fortsat mærker tilgang i både sponsorer og nye medlemmer:

- Vi kunne naturligvis ikke gøre dette uden hjælp fra de lokale virksomheder, som støtter os med alt fra pengegaver, overnatningsmuligheder, bespisning og mange andre ting, som er uundværlige, når et event som Haslev Box Cup skal afvikles.
- Vi har igen i år over 100 boksere plus dommere, officials, trænere og publikummer, som vi skal sørge for og der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, siger Kim Læbel Olsen, som har været med til at starte Haslev Box Cup for nu 11 år siden. Han har selv bokset siden han var 20 år gammel.

- At lave sådan et arrangement kræver en masse ildsjæle, og det har vi i Haslev ABK, vores medlemmer fra de forskellige hold er gode til at bakke op om arrangementet. Alle glæder sig til det hele kører og når det er overstået om søndagen, ser vi frem mod næste års Box Cup, allerede under selve turneringen går man og tænker på hvad der kan gøres bedre til næste år , slutter Kim Læbel Olsen.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- 9.A på Rolloskolen er årets mest digitale klasse
- Julefrokost på Frederiksgadecenteret
- Lions uddeler julekurve for 20000 kr.
- Flest vil bo i Dragør, færrest på Mors - og nogle i Faxe
- Snak med biskoppen og alt mellem himmel og jord
- Kendte tegnestuer giver bud på besøgscenter for Stevns Klint
- Savner du denne cykel?
- 6 år og Danmarksmester for anden gang
- Julestue i det gamle seminarium
- Julehistorien del 1, 2 og 3 - skriv 4. del og vind en julekurv
- Det bliver ikke dyrere at ta’ en taxa i Faxe i julen
- Nu er der også julestue på Henriettelund
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst