Verdens Gang - og DR

Tirsdag 25. september 2018 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Verdens Gang - og DR
Verdens Gang leveres af
Aksel Wolter.

Allerede dagen efter at generaldirektøren fremlagde „Det nye DR”, fremførte Dansk Folkeparti, der længe har været blandt de hårdeste kritikere af Danmarks Radio, at de ikke vil acceptere, at Danmarks Radio dropper de daglige sportsnyheder på tv, som led i deres omfattende spareplan.

Hmm. Hvad med armslængdeprincippet. DR får besked på at spare. Skal politikerne også i detaljer bestemme på hvad og hvordan? Og for eksempel slå fast i public servicekontrakten, at dr.dk „skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”?

- Vi har valgt at prioritere frem for at køre en grønthøster igennem hele DR, og vi har valgt at friholde kor og orkestre, tv-drama, indhold til små børn og dokumentarområdet, siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Besparelserne vil især ramme sport, underholdning og livsstil samt udenlandsk fiktion. Besparelserne på sporten kommer til at betyde, at DR fravælger dækning af visse store sportsbegivenheder, som for eksempel cykelløbet Tour de France og Champions League-håndbold.

Tv og radio er faldet i popularitet blandt befolkningen.
Danskerne bruger simpelthen mere og mere tid på streamingtjenester, hvor de selv kan bestemme, hvad dagens underholdningsmenu skal bestå af. Resultatet er, at interessen for det traditionelle flow tv er blevet mindre.

Samlet set gider danskerne kun at sidde foran fjernsynet i 145 minutter om dagen. Det er syv minutter mindre sammenlignet med sidste år, viser tallene fra DR Medieforskning.

Vel ikke urimelige besparelser

Så derfor er besparelser vel ikke urimelige. Men størrelsen kan diskuteres. Selve organisationen og direktionen skal slankes, og der skal nedlægges mellem 375 - 400 stillinger, heraf 25 lederstillinger.

Der skal dog findes yderligere 250 millioner kroner fra 2021 til 2023 for at nå i med besparelsen på 20 procent, siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

De 665.000 danske lyttere, som ifølge tal fra Kantar / Gallup Radio-Meter har lyttet til P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz hver uge i 2018, må snart lede forgæves efter deres radiokanal. Kulturmagasinet ’Gejst’ lukker ( hvad vi nok overlever!) og det samme gør ’Langt fra Borgen’ og ’Sundhedsmagasinet’.

Livsstilsprogrammer som ´Antikduellen’ og ’Guld i købstæderne’ bliver der ikke lavet nye udgaver af efter 2018. ( Det var værre! ).

Herfra skal lyde et forslag om at spare på den ene af de to studieværter, der forekommer på flere tv- og radioprogrammer. Der er alt for meget indforstået tomgangssnak og grinen af egne vittigheder. For min skyld kunne man også godt have nedlagt P3. Deres søndagssport, som har en bred lytterskare, har kun korte sportsindslag og spiller uforståelig musik for et bredt publikum. Ligeledes kunne DR spare på at sende journalister rundt i verden og hyggesnakke. Måske har det en vis underholdningsværdi, men ingen oplysningsværdi.

Heldigvis overlever Den store Bagedyst og Vild med Dans. Og mon ikke Barnaby og Matador bliver genudsendt.

Erhard Jacobsen og hans Aktive Lyttere og Seere kæmpede ikke forgæves mod de røde lejesvende i DR. ALS var særlig kritisk over for en del af Danmarks Radios medarbejdere, der ifølge ALS i strid med statsmonopolets alsidighedsforpligtelse misbrugte DR til ensidig socialistisk og venstreorienteret propaganda.

Som et eksempel på hvad Erhard opfattede som marxistisk udbredelse, brugte han afspilning af Bob Dylan sange på Danmarks Radio. Foreningen blev nedlagt i 1992. Bob Dylan fik Nobels litteraturpris i 2017...

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Næstved-maler underviser i Huset i Faxe Ladeplads
- Hjælp verdens allersvageste - bliv indsamler
- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst