Det er ikke sjovt at fortælle forældre at deres søn kørt galt

Onsdag 19. september 2018 kl. 13:04

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Det er ikke sjovt at fortælle forældre at deres søn kørt galt
Det er noget af det værste, når man skal fortælle forældre at deres barn har været udsat for en ulykke, sagde betjenten

Det er ikke sjovt at fortælle forældre at deres søn kørt galt
Brand & Redning og ambulancereddere arbejder for at redde den tilskadekomne
Trafikdag: Det myldrede med 9. klasse-elever i og omkring Sofiendalskolen i Haslev i onsdags - mange flere end normalt.

Der var nemlig inviteret til Trafikdag for „de store elever” på samtlige skoler i Faxe Kommune - også privat- og friskoler.

Der var flere „stationer” der skulle besøges i løbet af dagen, både indendørs og udendørs. Indenfor i den store festsal stod der en stor politimotorcykel, og her fortalte en færdselsbetjent om hvordan man færdes ude i trafikken - og om hvordan man bestemt ikke skal begå sig, og her kom han blandt andet ind på fart, alkohol og stoffer.

I en andet lokale var der besøg af en trafikambassadør - i kørestol. For han havde nemlig været ude for en ulykke der gjorde ham lam. En særdeles tankevækkende fortælling.

På parkeringspladsen foran skolen, kunne eleverne køre knallert - og opleve hvor meget - og hvor lidt - man egentlig kan på sådan en maskine.

Et andet sted på parkeringspladsen kunne man ved selvsyn finde ud af en lastbils blinde vinkler - og her blev flere overraskede over hvor svært det er for en lastbilchauffør at se gående, cyklister og knallertkørere, hvis ikke de placerer sig rigtigt.

Det gør altså indtryk at høre sådan noget
Og så var der en stor ulykke. En bil var kørt ind i en knallert og føreren af knallerten, var klemt fast inde under bilen, mens knallerten lå smadret på vejen.

Der blev ringet 112 og kort tid efter dukkede en politipatrulje med blå blink og sirene op. De afspærrede området og forsøgte at yde førstehjælp, hvilket var vanskeligt, da knallertkøreren jo lå under bilen.

Lidt efter ankom ambulancen og redderne tog sig nu af den kvæstede knallertkører - så godt de nu kunne, for de kunne først rigtigt tage sig af ham, da Brand & Redning lidt efter nåede frem med udstyr der kunne hæve bilen, så han kunne komme fri.

Heldigvis var der jo tale om et set-up, men langt fra virkeligheden var det ikke, og hele scenariet gjorde et stort indtryk på de unge, ikke mindst da en af politibetjentene sagde, at noget af det værste han ved, er når han skal kontakte forældre, og fortælle at deres søn eller datter er kvæstet - eller måske død - ved en ulykke...

Og da han sagde det, så blev der stille, blandt tilhørerne. Det gør altså indtryk at høre sådan noget, sagde en af de unge 9. klasses elever - der jo meget snart kan begynde at tage kørekort.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- 9.A på Rolloskolen er årets mest digitale klasse
- Julefrokost på Frederiksgadecenteret
- Lions uddeler julekurve for 20000 kr.
- Flest vil bo i Dragør, færrest på Mors - og nogle i Faxe
- Snak med biskoppen og alt mellem himmel og jord
- Kendte tegnestuer giver bud på besøgscenter for Stevns Klint
- Savner du denne cykel?
- 6 år og Danmarksmester for anden gang
- Julestue i det gamle seminarium
- Julehistorien del 1, 2 og 3 - skriv 4. del og vind en julekurv
- Det bliver ikke dyrere at ta’ en taxa i Faxe i julen
- Nu er der også julestue på Henriettelund
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst