Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard

Tirsdag 25. september 2018 kl. 07:30

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
Jo, den er god nok - violinen er lavet af en træsko fra 1700-tallet...

Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
Fire flotte traktorer på rad og række
På Folehaven 3A ved Faxe Ladeplads ligger Folehavegaard som ejes af Inga og Asger Pedersen. Her driver de landbrug, produktion af juletræer, har tre ferielejligheder - og et landbo­museum.

Ja, det vil sige at landbomuseet er Asgers. Med et glimt i øjet siger Inga, at der er tale om en masse gammelt skrammel. Men det har hun nu ikke ret i - for museet, der er etableret i flere rum i gårdens længer, rummer utroligt mange spændende ting, der viser livet på landet i flere hundrede år.

Her finder man køkkenudstyr, tømrerredskaber, smedeværktøj, radioer, pladespillere, alverdens maskiner, traktorer og en del helt fantastiske hjemmelavede køretøjer.

Disse køretøjer er for en stor del lavet af nu afdøde Otto Hansen, der boede på Væverstedet næsten ved siden af Folehavegaard.

Otto var noget af en opfinder, og alle de køretøjer som man kan se på Asgers Landbomuseum, har han selv lavet - af gamle kasserede dele.

Nogle vil huske Otto, med det lange skæg, når han kom kørende til Faxe Ladeplads i et af hans besynderlige køretøjer. Dem kan man se på museet.

Den dag i dag bruger Asger jævnligt et sjovt køretøj med frontlæsser, som Otto har lavet - og inde i et af rummene står en rigtig gravemaskine, som Otto også har lavet.

Er vejret godt under Åbent Hus vil flere af maskinerne blive kørt udenfor og startet - for selv om mange af dem har mange år på bagen, så virker de allesammen.

Mens man går rundt i Landbomuseet er der mange ting man kan genkende fra sin barndom, men også mange ting som man studser over, og tænker hvad pokker der har været brugt til - og så skal man have fat i Asger.

Asger fortæller hjertens gerne om sit museum

Han ved hvad det alt sammen har været brugt til, og hvordan man bruger det - og han fortæller hjertens gerne om hver enkelt genstand på museet.

Da Asger viste avisen rundt på museet, var der dog en enkelt ting han ikke har kunnet finde ud af hvad har været anvendt til - også selv om han har spurgt rigtig mange mennesker. Men det kan jo være at en af gæsterne til Åbent Hus ved hvad det er for et redskab...

Asger Pedersen er sjette generation på Folehavegaard, og han fortæller at mange af de ting der er udstillet på museet, er ting der er samlet gennem generationer, og bare har fået lov til at blive stående rundt om på gården - for man skal jo ikke smide noget ud - man ved aldrig hvornår man får brug for det.

Og nu er der altså brug hvor hver eneste ting - på museet.

Selv om Inge og Asger Pedersen har ejet Folehavegaard i mange år, var det først i 2011, at Asger for alvor samlede tingene på en mere overskuelig måde.

Det skete fordi Familie og Samfund i Roholte skulle på besøg for at se gårdens nyindrettede ferielejligheder - og så tænkte Asger, at de måske også ville se nogle af de gamle redskaber. Og det ville de - og dermed var museet skabt.

Et af klenodierne er en violin. En træskoviolin. Jo, den er god nok - det er en violin hvis krop er lavet af en gammel træsko. En træsko som har været benyttet af den forfader, der gik over isen fra Langeland til Lolland midt i 1700-tallet og grundlagde Asgers familie.

I et par omgange har der været lavet tv-udsendelser fra Landbomuseet og flere gange har Østsjællands Museum besøgt Asger, blandt andet for at høre om hvad og hvordan forskellige redskaber har været anvendt.

Folehavegaard
Der er åbent hus i Landbomuseet lørdag den 29. september fra kl. 10 til 16.
Folehavegaard ligger på Folehaven 3A, 4654 Faxe Ladeplads.

Folehavegaard har almindeligt landbrug, produktion af juletræer, Landbomuseum og ferielejligheder.

De tre ferielejligheder er på mellem 70 og 85 kvm. der hver indeholder to soverum, stue, køkken og bad.

www.folehavegaard.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Denne fantastiske maskine, som Otto fra Væverhuset har lavet, kan man se på Landbomuseet

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Næstved-maler underviser i Huset i Faxe Ladeplads
- Hjælp verdens allersvageste - bliv indsamler
- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst