Ultimatum - gratis teater der giver noget at tænke over

Lørdag 8. september 2018 kl. 11:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ultimatum - gratis teater der giver noget at tænke over
Ultimatum

Faxe Kommune: Torsdag den 27. september klokken 19 kommer teaterdokumentaren „Ultimatum” til Haslev.

Faxe Kommune inviterer alle interesserede over 15 år til gratis at opleve forestillingen, der sætter fokus på børn i familier med alkoholproblemer.

I den stærke teaterdokumentar står Henrik og Julie Halby - far og datter - på scenen sammen for at fortælle den hudløst ærlige beretning om et liv og en familie, der gik i stykker. Men også en familie, der har fundet livet og hinanden igen. Her er ingen fiktion, men den usminkede virkelighed sat på scenen. Det er Holbæk Teater, der står bag teaterdokumentaren.

For hvordan påvirker det børn at vokse op med en forælder, der har problemer med alkohol og stoffer? At blive svigtet. At leve i usikkerhed og konstant være bekymret for sin mor eller far? At kæmpe for at holde facaden udadtil, fordi det er for skamfuldt at bryde tavsheden?

Et ultimatum satte punktum
I dag er det mere end 10 år siden, Julie Halby blev erklæret uegnet til gymnasiet.
Ingen så al smerten, der lå bag. Hun svømmetrænede seks dage om ugen. Det var hendes ventil. Det var her hun søgte tryghed og stabilitet. Svigt på svigt havde til sidst fået Julie til at hade den far, hun engang elskede og beundrede.

Hade ham så meget, at hun til sidst trak en grænse. Stillede ham et ultimatum. For hendes skyld kunne han bare forsvinde ud af hendes liv. For Julie havde fået nok. Nok af svigt, løgn, druk og stoffer - i rå mængder.

De to, far og datter, vil gerne dele deres historie med andre. For hvad vil det sige at vokse op med en far, der er afhængig? Hvilke strategier må man udvikle som barn for at overleve svigt, utryghed og smerten ved at se sin far ødelægge sig selv og familien? Og hvilke konsekvenser trækker det med ind i voksenlivet?

Det er noget af det, som teaterdokumentaren „Ultimatum” sætter fokus på. Ingen fiktion. Bare den usminkede virkelighed. „Ultimatum” havde premiere i Danmark i 2013 og har siden turneret i hele landet og spillet over 90 forestillinger for både fagprofessionelle, på skoler og i teatre.

Få fat i din gratis billet på www.faxekommune.dk/ultimatum
Det foregår torsdag den 27. september kl. 19-21 på Sofiensdalsskolen, Sofiendalsvej 42A, Haslev.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
- DM Sølv til Kongsted-skytter
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst