Den flotte gamle bus har nu sin egen forening

Onsdag 5. september 2018 kl. 13:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den flotte gamle bus har nu sin egen forening
Den gamle bus: Nu er det helt officielt. Der er stiftet en forening til bevarelse af den smukke gamle bus, som mange kender fra Fritidshjemmet Troelstrupgård.

Den 31. august blev der afholdt stiftende generalforsamling for „Veteranbussen ud i det blå”. Deltagerne på generalforsamlingen var Jan, Alex, Tonny samt tidligere medarbejder i Ungdomsklubben Brian ’VM’ Mortensen, tidligere medlemmmer i Ungdomsklubben Jette Nielsen og Kennet Bindzus samt medlem af bestyrelsen for HMDI Haslev Menigheds Daginstitutioner Thomas W Holmberg.

Det var Jan I. Jakobsen, også kaldet Gonz, der bød velkommen. Han havde her i foråret kontaktet Alex Jørgensen, da han var bange for at bussen var solgt. Men bussen var heldigvis stadig i sin garage hos Alex på Islandsgade.

Derefter har initiativgruppen bestående af Jan/Gonz tidl. medarbejder i Ungdomsklubben på Bækvej 1977-1999, Alex mekaniker og tidligere ejer af bussen, Henrik, tidl. borgmester i Haslev og bestyrelsesformand for institutionsbestyrelsen HMDI Haslev Menigheds Daginstitutioner, Martin Daugard souschef på Fritidshjemmet Troelstrupgård og Tonny Damgaard, lastvognsmekaniker og tidligere medlem i Ungdomsklubben på Bækvej mødtes for at finde ud af, hvordan man kunne holde bussen i live, så den mange år frem kan være til glæde for Fritidshjemmet Troelstrupgård i Haslev og forblive en del af bybilledet.

Målet blev at danne en støtteforening med medlemmer fra f.eks. nuværende forældre og medarbejdere fra Troelstrupgård, medlemmer fra Facebookgruppen „UD i DET BLÅ - Menigheden kører stærkt” samt andre, som gerne ser denne ikoniske bus, der ejes af Troelstrupgård, bevaret - og frem for alt kørende.
Alex og Tonny har allerede lagt mange timer i arbejdet med bussen herunder bremser og at finde reservedele.

På generalforsamlingen blev det besluttet at Støtteforeningens navn ændres til „Veteranbussen UD i DET BLÅ” og at kontingentet bliver på kun 50 kr. om året.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny høring om gasledning og kompressorstation
- Forfatter fortæller om Kim Larsen
- MorgenForum afholdes på Ko&Co
- Sportigan i Haslev lukker men genåbner som...
- Tag med naturvejlederen på havørnetur
- Katten af tønden til fods og til hest...
- Helt lokal kok er leder af Ko&Co på lystbådehavnen
- Alle kan være med til håndboldfitness
- Pensionister og efterlønnere på nordenfjords ferie
- Haslev-band på scenen med Gasolin’-legende
- Så kommer veterantoget igen til Haslev
- Ny væbner i Den Gejstelige Malteserordenen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst