Karsten Drostgaard har solgt HårdtTrælasten

Tirsdag 11. september 2018 kl. 07:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Karsten Drostgaard har solgt HårdtTrælasten
De nye ejere, Stefan Jensen og Michael Andersen, med Karsten Drostgaard i midten

Haslev: For 16 år siden startede Karsten Drostgaard HårdtTrælasten i Haslev, men nu har han besluttet at drosle ned og har derfor solgt virksomheden til Stefan Jensen og Michael Andersen.

- Ja, der skulle to til at klare det som Karsten har klaret alene, siger Stefan Jensen med et smil.

Men mon ikke de to nye ejere, der begge bor i Sorø, nok skal klare det. De er i hvert fald vant til at drive virksomhed, idet de har ejet store tankstationer i tre byer - Roskilde, Vordingborg og Faxe Ladeplads.

Stefan og Michael har arbejdet i HårdtTrælasten siden maj måned, så allerede nu har de et stort kendskab til virksomheden - og desuden har Karsten Drostgaard lovet at fortsætte et godt stykke tid endnu, selv om han har rundet de 68 år. Fremadrettet vil Karsten primært beskæftige sig med salg og indkøb.

Stefan og Michael har købt HårdtTrælasten, mens Karsten fortsat ejer de mange bygninger på Islandsgade og Færøgade, som hører til virksomheden, men de to nye ejere har forkøbsret til bygningerne.

Og man må sige at det er noget af en virksomhed Karsten Drostgaard har bygget op. Fire store lagerhaller og administrationen på Islandsgade, råder HårdtTræ­lasten over - og der er godt 10 ansatte.

Som navnet indikerer så er virksomhedens hovedprodukt hårdt træ - som f.eks. eg, ask og teak, men dertil også kvalitetsfyr. Træet kommer til Haslev fra hele verden, og kunderne er primært møbelindustrien, tømrer- og snedkervirksomheder og bådbyggere.

Men private kan også handle med HårdtTrælasten. Her er det specielt terrassebrædder det handler om, men uanset hvad det handler om, og hvor stor, eller lille, et parti det drejer sig om, er man altid velkommen til at henvende sig, forsikret såvel de nye ejere som „den gamle”.

Karsten Drostgaard glæder sig til at trappe lidt ned, og få mere tid til at tage ud i haller og på stadions for at se håndbold og fodbold, hvilket er hans helt store interesse.

I anledning af ejerskiftet er der reception i virksomheden den 2. november. Et nærmere tidspunkt vender avisen tilbage med, når det er helt på plads.

Tekst og foto. Torkild Svane Kraft



© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst