Amerikansk country-sanger vender hjem til Haslev

Søndag 9. september 2018 kl. 10:13

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Amerikansk country-sanger vender hjem til Haslev
Jessica Lynne er et stort countrynavn i USA - nu giver hun koncert i sin hjemby Haslev

Tacoma og Haslev: Den amerikansk bosiddende danske Nashville Recording Artist Jessica Lynne vender tilbage til hendes hjemland Danmark på en 2 ugers tur, efter at have skabt en enorm succesrig karriere i USA.

39-årige Jessica Lynne er født og opvokset i Haslev, og gik på Sofiendalskolen. Tirsdag den 18. september vender hun hjem til Haslev, og giver koncert i Spillestedet på Faxe Musikskole, Præstevænget 23 i Haslev kl. 19.00.

Billetter til 150 kr. købes her: faxebibliotek.dk/arrangementer/voksenarrangementer/jessica-lynne

Jessica Lynne flyttede til USA i 2010 for at følge sin drøm om at blive professionel countrysanger.

- Jeg må indrømme, at det føltes skørt at sige, at nu ville jeg gerne være professionel country sanger, indrømmer Jessica Lynne. Da jeg planlagde at skulle flytte havde jeg ikke noget bevis på det, andet end en guitar og nogle sange. Men der var virkelig ikke mange muligheder for at spille, synge og skrive countrymusik i Danmark, så jeg følte at jeg var nødt til at komme tættere på kilden.

8 år senere er der ingen tvivl; Jessica Lynne er et af de mest kendte countrynavne i Nordvest Amerika. Hun har optrådt på scener som The Triple Door i Seattle, Watershed Festival ved Gorge Amphitheater og Oregon Jamboree, og åbnet for kendte navne som Dustin Lynch, Trick Pony, Keith Anderson og optrådt på festivaler med Tim McGraw, Little Big Town og Lady Antebellum. Jessica Lynnes succes er tydelig.

- At blive kendt som Nashville Recording Artist har altid været min drøm. Og da jeg fik lov til at spille med de samme musikere som alle de store stjerner i Nashville, gik det virkelig op for mig at nu udlever jeg faktisk min drøm, griner Lynne mens hun fortæller om hendes oplevelse i Nashville i 2016 hvor hun indspillede sit seneste album „Catch Me If You Can” med Grammy-vinderne Larry Beaird og Tammy Rodgers blandt andre. Hun planlægger at indspille sit 2. Nashville Album til vinter og udgive i 2019.

I september er hun tilbage i Danmark for at showcase sin musik, sammen med violinist, Kat Bula, der virkelig fremhæver Jessica Lynnes velskrevne sange og genkendelige hooks.

De to har turneret USA i vid udstrækning, som Lynne siger:
- Det er kun naturligt, at jeg ville tage hende med, så jeg kan vise mit hjemland præcis, hvad jeg laver i USA.

- Det bliver så spændende at spille i Haslev, jeg har aldrig spillet i min hjemby før. Jeg ved, at mange af mine gamle skolekammerater og venner stadig bor i Haslev, mange af dem har støttet mig fra sidelinjen hele vejen, så jeg glæder mig så meget til at spille alle mine nye sange for dem og se dem allesammen igen.

Som noget særligt vil Raymond Hayden spille keyboards med Lynne og Bula ved dette show.

Se mere på jessica-lynne.com

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst