Kunne godt bruge en uge mere her

Tirsdag 4. september 2018 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kunne godt bruge en uge mere her
Det blev til mange pragtfulde ture til stranden

Kunne godt bruge en uge mere her
Der blev prøvet mad som ellers ikke er en del af brugernes daglige kost - men det smagte faktisk godt, sagde selv de mest skeptiske...
Æblehaven: Der kommer rigtig mange mennesker i Æblehaven i Faxe - og blandt dem, visiterede borgere, hvilket vil sige borgere der har brug for en ekstra håndsrækning i en periode af livet, f.eks. på grund af sygdom.

Først på sommeren besøgte avisen nogle af de visiterede borgere i Æblehaven, og her fortalte de, at den sidste uge i august ville blive en speciel uge - der skulle man nemlig på ferie.

At det blev muligt med en uges ferie, skyldtes bl.a. at Ivan Reetz-­Thott, for et symbolsk beløb, stillede et af Feddets luksussommerhuse, Amaliehuset, til rådighed for Æblehaven.

Så torsdag kiggede Haslev­-Faxe Posten forbi, for at høre hvordan de første dage var gået. På vej dertil silede regnen ned, men indenfor i Amaliehuset sad alle omkring bordet og nød en lækker brunch.

Alle havde været rigtig glade for dagene på Feddet. De øvrige dage havde vejret heldigvis artet sig. Der havde været lidt regn den ene dag, men det havde ikke afholdt feriegæsterne for at gå en dejlig tur langs stranden - det var bare på med regntøjet og af sted.

På gåturene langs stranden var der blandt andet blevet samlet sten - sten som man spillede kryds og bolle med, og sten som man malede på.

En dag var der meditation. Afslappende musik lød fra højttalerne, og så gjaldt det bare om at lukke alt ude, og bare nyde det. Det var ikke svært i de dejlige omgivelser.

Der var også tid til at bage lækre kager, og så ellers bare hygge sig og få oplevelser som man ellers ikke får i hverdagen. Flere fortalte, at det var den eneste ferie de kom på i år.

Og så kan man tilføje, at det ikke var en helt rigtig ferie - for der var ikke tale om overnatning. Man ankom om morgenen og tog hjem igen sidst på eftermiddagen.
Nogle af borgerne ville gerne overnatte hvis det var muligt - og med „muligt” menes der, hvis der var medarbejdere om natten, for flere har brug for hjælp, hvis man f.eks. skal på toilettet.

- Jeg håber ferien gentages til næste år, og håber det kan være med overnatning, sagde en af deltagerne - og tilføjede, at hun meget gerne vil betale, for at det kunne blive muligt.

Også medarbejderne var glade og godt tilfredse med forløbet, for det giver noget helt andet, når man er samlet et andet sted end normalt - så de er helt bestemt indstillet på, at gøre en indsats for at ferien gentages til næste år.

Af Torkild Svane Kraft


Der hygges med lækker brunch

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst