Gymnastik, dans og curling for ældre fylder 20 år

Torsdag 30. august 2018 kl. 09:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gymnastik, dans og curling for ældre fylder 20 år
Gymnastik, dans og curling for ældre fylder 20 år
Jubilæum: Ældreidrætten er den største holdaktivitet i HTT, og onsdag den 5. september fejrer Aktiv Voksen Idræt 20 års jubilæum med både motion og mundgodt.

Onsdag formiddag står i de aktive ældres tegn i Haslev Hallerne. Kl. 9 indtager godt 100 ældre hal B, og de næste par timer bliver der svedt, snakket og grinet når deltagerne blandt andet spiller hockey, volley, tæppecurling, dart eller styrketræner på store bolde, stepbænke eller svinger med hulahopringe.

Dagen begynder altid med en grundig gymnastikopvarmning og lidt dans, og slutter med kaffe, sang og hygge. Sådan har det stort set været siden begyndelsen i 1998, hvor Aktiv Voksen Idræt så dagens lys.

- Da hal B stod færdig, var der endelig plads til at oprette et hold for ældre onsdag formiddag. Holdet blev søsat af HTT’s daværende formand, Svend Hansen, sammen med en gruppe instruktører, og har nu altså kørt i 20 år, fortæller instruktør Sanne Honoré, som har været med helt fra starten i Aktiv Voksen Idræt.

Gennem årene er aktiviteterne blevet flere og i 2003 kom stavgang med som en aktivitet under Aktiv Voksen Idræt, hver mandag er „gådag” rundt om i skovene. I 2009 kom endnu en aktivitet til i form af „De syngende Gymnaster”, som bestå af 14 ældre, der tager rundt på kommunens plejehjem, ældre- og dagcentre og optræder med kendte sang- og revynumre.

I samarbejde med Bevæg dig for livet lanceres „GoRun Haslev” i 2017. GoRun Haslev er gratis motionstilbud med gang og løb for alle.

Aktiv Voksen Idræt er den største holdaktivitet i HTT, og holdet henvender sig til både idrætsvante som ikke idrætsvante seniorer, der ønsker at vedligeholde eller genopbygge motionsformen.

- Vi lægger vægt på at kunne tilbyde et bredt motionstilbud med et højt aktivitetsniveau, som selvfølgelig kan reguleres til den enkelte, siger Sanne Honoré.

Aktiv Voksen Idræt træner hver onsdag kl. 9 til 12 fra september til maj. Hvis man har lyst til at deltage, kan man bare møde op og være med. Man kan deltage to gange kvit og frit, inden man beslutter sig for, om man vil med på holdet.
Onsdag den 5. september trænes der som normalt, men jubilæet markeres naturligvis med lidt godt til munden efter træningen.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst