Fem gode måneder for Faxes nye cykelforretning

Tirsdag 28. august 2018 kl. 07:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fem gode måneder for Faxes nye cykelforretning
Der er masser af tøj og sportsudstyr hos Faxe Cykelforretning - og vil man købe en super-racer, så kan man også det. F.eks. denne Principia med elektroniske gear. Men helt almindelige cykler har Jan Jørgensen nu også masser af...

Det er nu fem måneder siden Jan Jørgensen åbnede Faxe Cykelforretning på Torvegade 34, i de lokaler hvor Jakob Kimergård havde cykelforretning i mange år_

Avisen kiggede indenfor forleden, for at høre hvordan de første fem måneder var gået. Og her mødte vi en travl og meget tilfreds Jan Jørgensen.

Det gode vejr har fået mange til at finde cyklerne frem fra gemmerne - og når de har stået ubrugte i lang tid, så skal de repareres før de er klar til at indtage landevejene - og det er kommet Faxe Cykelforretning til gode.

Det gode vejr har naturligvis også smittet af på salget af nye cykler, lige fra ganske almindelige cykler til racercykler, mountainbikes og elcykler, som Jan har et stort salg af.

Samtidig med at Jan Jørgensen har Faxe Cykelforretning, ejer han også cykelforretningen i Hellested, og det at have to forretninger er en stor fordel - man kan hjælpe hinanden ved spidsbelastninger, ligesom man kan have et større udvalg af cykler.

Også Sportskompagniet er en del af virksomheden. Her kan man, i de to forretninger, og på nettet, købe sportsudstyr og tøj til alle former for sport, altså ikke kun cykling, men også løb, svømning og triatlon.

Jan Jørgensen startede Sportskompagniet idet han selv dyrker triatlon, og savnede muligheden for at købe godt tøj og udstyr til den rigtige pris. Derfor finder man kun kvalitet i forretningen - men kvalitet til gode priser. Kig ind og se...

Bygningen til salg, men ikke forretningen...

Det er Jakob Kimergård der ejer bygningen hvor Faxe Cykelforretning ligger, plus et værksted og en tilhørende bolig. Det har han nu sat til salg.

- Det er der nogle der har set, og derfor tror de at vi er ved at lukke, siger Jan Jørgensen, der tilføjer at det er der bestemt ingen planer om. Snarere tværtimod.

Faktisk overvejer Jan at købe hele herligheden, netop fordi modtagelsen i Faxe har været særdeles positiv, men selv om han skulle vælge ikke at købe, så fortsætter Faxe Cykelforretning på samme sted.

- Jeg har en uopsigelig lejekontrakt, så selv om der eventuelt kommer en ny ejer, så kan min forretning fortsætte uændret, lyder det fra Jan Jørgensen.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
- DM Sølv til Kongsted-skytter
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst