Zenobia - smuk dansk sang og folkemusik

Fredag 31. august 2018 kl. 11:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Zenobia - smuk dansk sang og folkemusik
Koncert i Haslev Folk Club fredag den 7. september.

Haslev Folk Clubs første koncert i efterårssæsonen bliver med danske Zenobia. Og der bliver stærkt fokus på sangen, idet Zenobia tager afsæt i dansk folkemusik og viser.

Da de er habile komponister, sætter de ofte nye melodier til de kendte danske sange - og gør det godt. Deres seneste CD „Blot en ild” indeholder også en del sange, som de har lavet helt selv, eller nærmere bestemt i samarbejde med deres faste tekstforfatter, Martin Rauff-Nielsen og det er der kommet nogle flotte sange ud af.

De tre piger, Louise Støjberg, Charlotte Støjberg og Mette Kathrine Jensen Stærk er født og opvokset i egnen omkring Egtved. De er blevet påvirket af folkeviser, viser og højskolesange og har spillet og sunget fra barnsben.

Louise synger fantastisk godt og har et godt øre for historien i en sang. Hun blev kåret som Årets Folk Sanger ved DMA Folk 2017.

Mette Kathrine er uddannet på Folkemusiklinjen ved Det fynske Musikkonservatorium. Hun spiller harmonika og har en grundliggende forståelse for den danske folkemusik, samtidig med at hun komponerer nye melodier i den traditionelle ånd.

Blandt mange æresbevisninger blev hun i 2016 udnævnt til rigsspillemand. Charlotte Støjberg spiller keyboards og har altid haft godt øre for både ordene og tonerne i de danske sange. Endvidere har hun studeret tango i Argentina og bringer strejf af denne genre ind i Zenobias musik.

De har spillet sammen som Zenobia siden 2007 og turneret i Norden og Tyskland. Alle tre har de mange flere musikalske jern i ilden end lige Zenobia, så man kan møde dem i mange andre sammenhænge i den danske musikverden.

Koncerten med Zenobia finder sted i Haslev Biblioteks store sal fredag den 7. september kl. 20.00.

Billetter kan bestilles på Haslev Folk Clubs hjemmeside www.Haslev-Folk-Club.dk eller hos klubbens billetkontakt på tlf. 2065 4033.

Pris: Medlemmer: 180 kr. Børn under 14 år i følge med voksen, gratis.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
- Nu er Tobias godt kørende
- Åbent hus i Landbomuseet på Folehavegaard
- Skal du på efterskole - se hvordan det er på søndag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst