Antenneforeningen skifter internetudbyder

Mandag 6. august 2018 kl. 10:04

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Antenneforeningen skifter internetudbyder
Niels Svane (tv), formand for Antenneforeningen og salgsdirektør i Kabelplus, Henrik Lind, giver håndslag på godt fremtidigt samarbejde - der giver bedre og billigere internet

Fakse- Fakse Ladeplads Antenneforening: En enig bestyrelse har besluttet at droppe YouSee som leverandør af internet.

Ny internetleverandør bliver Kabelplus. Skiftet, der først kan ske pr. 1. oktober 2019, betyder at alle medlemmer af Fakse- Fakse Ladeplads antenneforening kan se frem til en billigere og bedre internetforbindelse.

Kabelplus, der henvender sig til Bolig- og Antenneforeninger i Danmark, overtager ikke alene leveringen af Internetforbindelsen, men gør det også lettere at være kunde i Antenneforeningen.

Fremadrettet vil Antenneforeningens medlemmerne kun modtage én regning på alle ydelser (TV, Internet, Telefoni og teknikkerbesøg), og de skal ligeledes kun ringe på et telefonnummer, hvis de ønsker at tale med kundeservice.

Foreningen har ikke taget stilling til hvem der fremadrettet skal levere TV og indhold, men er nu i gang med at undersøge hvem der kan levere det bedste indhold til foreningens medlemmer.

Antenneforeningens formand, Niels Svane uddyber:
- Vi er en medlemsejet forening og det er vores pligt hele tiden at undersøge hvor vi får den bedste vare til den bedste pris. Vi har undersøgt markedet grundigt, og Kabelplus tilbyder at levere - ikke alene en billigere og bedre forbindelse - men også at administrere alle ydelser fra Antenneforeningen, således at vore medlemmer får en samlet leverance.

- Vi beholder samtidig vores Butik på Odinsvej 6 i Faxe, hvorfra der ydes medlemssupport i samarbejde med Kabelplus, slutter Niels Svane.

Henrik Lind, salgsdirektør i Kabelplus fortsætter:
- Vi er rigtig glade for, at Antenneforeningen pegede på os, som fremtidig leverandør af Internet og administration, og vi ser frem til en gnidningsløs integration af det nye set-up. Kabelplus har netop stor erfaring i at gøre det nemt for foreningens medlemmer, og med et velfungerende Kabel-TV net i Faxe, så kan vi love medlemmerne, at de får en rigtig god oplevelse med Internettet efter den 1.10.2019.

Der vil blive informeret bredt til hvert enkelt medlem, omkring hvorledes overgangen foregår, og den nye internetforbindelse vil ligeledes tilbyde bedre WiFi og en række tillægsprodukter, som man kan købe direkte i Butikken eller via den nye selvbetjeningsportal.

- Vi vil snarest, og senest inden generalforsamlingen i marts måned 2019 - informere alle vore medlemmer om den samlede pakke, slutter en glad Niels Svane.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hjælp verdens allersvageste - bliv indsamler
- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst