Stor donation til Roklubben Vikings kajakroere - se video

Torsdag 2. august 2018 kl. 22:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Stor donation til Roklubben Vikings kajakroere - se video
Svend Poulsen (th) har netop overrakt de mange penge til Viking. Øvrige på billedet er fra venstre instruktørerne Knud Pedersen og Agner Nielsen, formand Jørgen Zangenberg og sekretær Henrik Wettlaufer

Stor donation til Roklubben Vikings kajakroere - se video
Knud Pedersen demonstrerer hvordan man redder sig selv
For ikke så længe siden lå kajakinstruktør Knud Pedersen ud for Strandvejen i Faxe Ladeplads med en flok kursister. Man øvede hvordan man skulle klare sig hvis man kæntrede.

Inde på land stod en mand og kiggede, og da Knud Pedersen lidt senere stod ved Vikings klubhus og var ved at rydde op efter dagens træning, kom denne mand hen til ham og spurgt:

- Er det dig der havde ansvaret for jeres øvelser?

Og straks sprang sveden frem på Knuds pande, og det kørte rundt i hovedet på ham, om han havde gjort et eller andet helt forkert.

Det havde han nu ikke, og det var ret godt, for i Viking sættes sikkerheden over alt andet. Blandt andet derfor skal alle kajakroere, gennem et længerevarende kursus, og bestå nogle prøver, inden de frigives, som man kalder et – altså får lov at ro alene.

Manden der henvendte sig til Knud Pedersen, var Svend Poulsen. Han bor på Strandvejen og har ofte set Viking øve redning både af sig selv og andre – og han kunne lide hvad han så.

Samtidig med at bo på Strandvejen, så er han også delegeret i Østifternes Forsikring, og her har man en fond der kan uddele midler, til forsikringsfremmende formål. Så det han ville høre Knud Pedersen om, var om Vikings kajakroere havde brug for en økonomisk håndsrækning til sikkerhedsudstyr.

Det havde de bestemt, for meget af udstyret har en del år på bagen, og stod til udskiftning, så lidt hjælp fra Østifterne var særdeles velkommen.

Vikings sekretær Henrik Wettlaufer udfærdigede derfor en ansøgning til Østifterne, efter at have tale med kajakinstruktørerne om hvad de havde brug for, nemlig redningsveste, instruktørveste, liner, pumper og pagajflydere.

Sammenlagt ville det løbe op i et anseeligt beløb, så et tilskud fra Østifterne ville være kærkomment.

I torsdags kiggede Svend Poulsen fra Østifterne så forbi Viking, og kunne fortælle at Østifternes Fond havde besluttet at give Viking ikke mindre end 38.200 kr. h
Det blev Vikingerne selvsagt overordentlig glade og taknemmelige for - så nu bliver det endnu mere sikkert at sejle i kajak i Roklubben Viking…


I videoen kan du se Knud Pedersen "komme på højkant" efter en kæntringsøvelse:


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hjælp verdens allersvageste - bliv indsamler
- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst