Ny støttemulighed for alvorligt syge

Tirsdag 24. juli 2018 kl. 08:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny støttemulighed for alvorligt syge
Schannie Jørgensen, Vibeke Bastrup og Lis Luna Hervard er ikke i tvivl om det positive ved at møde andre når man er alvorligt syg

Ny støttemulighed for alvorligt syge
Vibeke Bastrup
Faxe Kommune: Når man bliver ramt af alvorlig sygdom, får man meget at spekulere over, men heldigvis er der hjælp at hente fra flere instanser.

Man får naturligvis hjælp på sygehuset, både under indlæggelsen og efter indlæggelsen - men også kommunen står klar til at hjælpe på forskellig vis i det forløb der kaldes rehabilitering.

I flere år har kommunen haft forskellige grupper hvor man, under kyndig vejledning af sundhedsfagligt personale, har trænet sammen, talt sammen - og også hygget sig sammen.

Disse grupper var opdelt efter diagnoser. Altså hold for borgere med KOL, hold for borgere med Diabetes, hold for folk med Hjertesygdom og hold for folk med kræft.

Men erfaringerne viser at der er mange problemer der går igen i de forskellige grupper. Problemer som f.eks. angst og andre pyskologiske faktorer - så derfor har kommunen besluttet at lave „fælleshold” som vil starte to gange om året - forår og efterår. Men der vil fortsat være hold for KOL- og kræftpatienter der løbende optager „medlemmer”.

De nye hold vil køre over en 10 ugers periode og her vil man blandt andet beskæftige sig med livsstil og kost ligesom der vil være „indbygget” tre måneders kontakt med en fysioterapeut, oplyser Vibeke Bastrup, der er sundhedskonsulent i Faxe Kommune.

Diabetes
En af dem der har taget imod et tilbud fra Faxe Kommune er Schannie Jørgensen, der bor i Faxe og arbejder på Faxe Vandrerhjem.

Hun fik konstateret Diabetes og fortæller at hun har væreet rigtig glad for at deltage på et diabeteshold, hvor man trænede sammen og havde samtaler med en diatist og en sygeplejerske.

Schannie er holdt op med at ryge og hun begyndte at træne hos Fit&Sund i Faxe, og fortæller at det var hun nok ikke begyndt på, hvis ikke hun havde været med på holdet.

- Det kan nemlig være svært at tage sig sammen til at leve sundt hvis man står helt alene. Man har godt af et positivt spark i røven, siger Schannie med et stort smil.

Hjertesygdom
En anden der har været gennem et rehabiliteringsforløb gennem kommunen er Lis Luna Hervard. Det har hun været på grund af hjerteproblemer.

- Da jeg blev syg og gennemgik en operation bestemte jeg mig for at tage imod alle de tilbud jeg kan få, fortæller Lis - for med hendes baggrund som sygeplejerske, ved hun hvor vigtigt det er at tage imod den rette hjælp.

Noget af det hun synes har været allervigtigst er det at tale sammen - at tale med andre med samme problemer, og så fortæller hun at en stor undersøgelse viser at det mange dør af er ensomhed. Altså af ikke at have andre at tale med om sygdommen og problemerne.

Efter at have været gennem kommunens rehabiliteringstilbud, er Lis Hervard fortsat i andre grupper under Hjerteforeningen i Faxe. Her træner man hver torsdag fra kl. 17 i fysioterapiens lokaler i Faxe Sundhedscenter.

- Og så slutter vi med kaffe eller te - og chokoladekiks. Jo, chokoladekiks, selv om det er Hjerteforeningen, siger Lis med et smil. Og så tilføjer hun, lidt mere alvorligt:

- Det at man har hinanden er uvurderligt.

Tilmelding
Det nye „kombihold” starter den 10. september.

For at komme med på holdet skal du kontakte din egen læge, der så laver en henvisning til deltagelse på holdet.

Henvisningen skal foreligge inden den 1. september.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst