Sct. Hans i Dalby, Faxe, Faxe Ladeplads, Rønnede, Karise og Vindbyholt

Tirsdag 19. juni 2018 kl. 07:17

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sct. Hans i Dalby, Faxe, Faxe Ladeplads, Rønnede, Karise og Vindbyholt
Der er masser af muligheder hvis man vil have en god Sct. Hans Aften i godt selskab

DALBY
Dalby & Omegns Borgerforening og Dalby Hotel inviterer igen i år til Sankt Hans aften på hotellet. Tomas Zawadzki, som til dagligt er kirkesanger i Dalby Kirke og kendt fra X-Factor 2017 underholder. Tomas vil underholde med sang, før han holder årets båltale forud for båltændingen kl. 20.00.

Traditionen tro, tilbyder Dalby Hotel en lækker grilltallerken med stor tilbehørsbuffet i restauranten. Borde kan allerede nu bookes på telefon 56 31 81 06 eller hotel@dalbyhotel.dk.

Der vil være salg af fadøl og sodavand samt snacks og de to lokale drenge fra Dalby, Markus og Noah, vil sælge popcorn og slushice fra deres egne maskiner på pladsen.

FAXE
For hele familien: Lørdag den 23. juni inviterer Faxe Boldklub alle til hyggelig Sct. Hansfest ved klubhuset på Jesper Olsens Vej.

Arrangementet starter kl. 18.00 hvor det vil være muligt at købe grillpølser med kartoffelsalat og brød, samt øl, vand og is.

Til børnene opstilles der hoppepude og boldbanerne er klar til boldspil. Bålet tændes cirka kl. 21.00 og boldklubbens bestyrelse opfordrer alle til at tage et picnictæppe med.

FAXE LADEPLADS
LUSK holder liv i den årelang tradition med stort Sct. Hansbål på stranden i Faxe Ladeplads ved „Falgstangen“ for enden af Øster Søvej. Bag navnet LUSK gemmer der sig en flok yngre mennesker, der tog over og arrangerede Sct. Hans i byen, da FLI valgte at stoppe.

LUSK håber rigtig mange mennesker vil deltage, og Stefan Pedersen fortæller, at i år afsluttes der med et kæmpe fyrværkeri, som TA-Service sponserer.

- Da vi mener, at Sct. Hans skal være børnenes fest gentager vi succesen med hyggelige børnebål, hvor børn og barnlige sjæle gratis kan komme og lave et snobrød eller spise aftensmad i fælleskab. Vi har sørget for borde og bænke, så der er plads til alle, siger Stefan Pedersen.

Hele arrangementet starter kl. 16. Her er der børnebål og fællesgrill. Kl. 19 er der velkomsttale og levende musik.

Båltalen holdes kl. 20.30 og herefter er der underholdning. Bålet tændes kl. 21.30 og det store fyrværkeri går i gang kl. 23.30. Der kan købes drikkevarer dagen igennem.

RØNNEDE
Netværk Rønnede: Igen i år har foreningen fået lov til at fejre Sct. Hans i det meget smukke område mellem Kongsted og Gøgsmosen - og det vil sige overfor Falkevej og Uglevej.

Kl. 20.00 åbner salgscafeen hvor man kan købe forfriskninger. Kl. 20.30 tændes bålet, og mens man nyder bålets varmende flammer, vil borgmester Ole Vive holde en tale - og så synger man naturligvis også Midsommervisen.

Netværk Rønnede opfordrer til at man tager stole, puder eller tæpper med, så man kan sidde godt og hygge sig i hinandens selskab,

KARISE
Lørdag den 23. juni kl. 18-22.30 inviterer spejderne til Sankt Hans hos KFUM Spejderne på Karl af Rises Vej 12. Der kan der købes grillmad og kolde drikke, samt kaffe og kage ved spejderhuset, og der vil være store telte til de mange spisende gæster.

Spejderne aflyser ikke Sankt Hans på grund af tørke og evt. forbud mod bål. Sidste år var der fuldt hus, det bliver der forhåbentlig også i år.

Kl. 20 holder sangerinden Ingeborg Fangel Mo dette års båltale. Derefter tændes bålet og alle synger Midsommervisen.

Spejderne har fået sponsoreret fine gaver til tombolaen, og overskuddet går bl.a. til sommerlejr. Læs mere om spejderne på www.karlafrise.dk - der er altid plads til en til.

VINDBYHOLT
Roholte Kulturforening Kludeegen, afholder Sankt Hans aften, på Lindersvoldvej 4. Aftenen bliver afholdt med eller uden stort bål. Man starter kl. 19.00. Bålet tændes kl. 21.00. Man kan bage snobrød over bålfadene.

Grillen er i gang, så der er mulighed for, at købe pølser og brød. Kludeegen sælger drikkevarer og kaffe og lagkage. Husk at medbringe stole, eller andet at sidde på. Forhåndstilmelding er velkommen til Lene på leneogniels04@gmail.com eller 2025 5269 - men man er nu også velkommen selv om man ikke har tilmeldt sig på forhånd.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Mystisk hul i vejen
- Kulturnat med flæskesteg og festlig musik
- Fangeflugt - politiet massivt til stede
- Cybertruslen - er det noget der kommer dig ved?
- Wellness - så er det Haslev Svømmehal
- Næste uge er Musikuge i Faxe Musikskole
- Tag med Kunstklubben Faxe på Skulptur-tur
- Haslev Box Cup afvikles på lørdag og søndag
- Verdens Gang - og DR
- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst