Ivan Reedtz-Thott sikrer ferie for visiterede borgere

Torsdag 14. juni 2018 kl. 13:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ivan Reedtz-Thott sikrer ferie for visiterede borgere
Æblehavens visiterede borgere er taknemmelige for det gode tilbud fra Ivan Reedtz-Thott

Æblehaven: Der foregår mange spændende ting i Æblehaven i Faxe - også for de visiterede borgere, som er borgere der har brug for lidt ekstra hjælp.

Der er aktiviteter i huset hver eneste dag, men jævnligt også aktiviteter ud af huset. Forleden var man således i Faxe Kirke, hvor Kurt Sangild viste rundt og fortalte om kirken.

Og i den sidste uge af august kommer der til at foregå rigtig mange spændende og anderledes ting. Her skal man nemlig i luksussommerhus på Feddet.

Det har været et stort ønske fra medarbejderne og borgerne, at man kunne få en anderledes uge fyldt med oplevelser for alle sanser. Derfor søgte man penge i Friluftsrådet - men fik afslag.

Det ærgrede alle, men en anderledes uge, var så vigtig at Anniqa Christensen, medarbejder i Æblehaven, tog kontakt med Ivan Reedtz-Thott der ejer Feddet.

Han var helt med på at de visiterede borgere skulle have en god oplevelse, så derfor valgte han at stille luksussommerhuset Amaliehuset, til rådighed for Æblehaven den sidste uge i august. Det eneste de skal betale er for brug af vand og strøm.

- Det er vi virkelig glade og taknemmelige for. Uden dette meget flotte tilbud fra Ivan Reedtz-Thott var det ikke muligt at lave denne ferie, siger Anniqa Christensen.

Og en af de visiterede borgere tilføjer: Jeg er lykkelig for at skulle afsted.

Selv om der er tale om et sommerhus og en ferie, skal man ikke overnatte i Amaliehuset. Man vil være der fra morgen til sent eftermiddag alle dage, da alle har det bedst med at kunne komme hjem og sove i vante omgivelser.

Dagene på Feddet skal bruges til at nyde stranden, til at lave mad sammen over grill og i det hele taget nyde livet og hinandens selskab.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst