Kildemarksgården - fra jord til bord

Onsdag 13. juni 2018 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kildemarksgården - fra jord til bord
Kildemarksgården - fra jord til bord
I den lille gårdbutik Kildemarksgården i Teestrup bugner det lige nu med jordbær, kartofler, ærter, kål, løg og meget andet. Forholdsvis nyt i gårdbutikken er frilandsgrise og snaps.


Er man til »jord til bord konceptet«, skal man køre ud til Kildemarksgården på Teestrupvej 30. Her bliver mange af grøntsager gravet op om morgenen, og solgt senere på dagen.

Lige nu bugner butikken med jordbær, blomkål, spidskål, glaskål, løg, sommerhvidkål, kartofler, porer, ærter hvidløg, skoleagurker, æg, tomater, peberfrugter og meget andet.

Det meste er egen avl, men nogle varianter, fx tomater og peberfrugter er fra andre mindre avlere på Sjælland.

- Sommeren er god i år, så mange kommer forbi, fortæller Jesper, som sammen med sin kone Trine driver Kildemarksgården. Det samme kunne man ikke sige om sidste år, hvor det desværre pga det regnfulde vejr ikke var den bedste sæson.
Jesper og Trine startede sidste år med at sælge frilandsgris i forskellige udskæringer. Det blev en succes, så i år er der igen grise i folden. Man kan få tre pakker hakket for 100 kr, og masser af forskellige udskæringer som fx koteletter, ribbenstege, skinkeschnitzler og meget andet.

På Kildemarksgården kan man også købe pølser fra Livsnyder & bonderøv, og slagtekyllinger fra Bangs Hønniker. Til jul kan man bestille ænder fra Bangs Hønniker.

Der fås en del andre delikatesser i butikken. Noget af det nyeste er snapse fra Likørhaven i Korsør.

Lige nu er det jordbærsæson, og når den sæson slutter, passer det næsten med at frugtsæsonen går i gang, og her sælges æbler, pærer og blommer fra Fejø.
Fra jord til bord

- Vores koncept er ikke økologisk, men er »fra jord til bord«. Grøntsagerne laves med omtanke og høstes straks. Vi er faste leverandører til både Frederiksminde og Rønnede Kro. Vi har et samarbejde om at få lokale råvarer på menuen, fortæller Jesper, og uddyber at restauranterne er ekstra glade, når de første nye kartofler kommer. Det er stort.

Jesper uddyber, at Kildemarksgården helst ikke bruger sprøjtegifte, men altid først bruger det, som de økologiske landbrug bruger.

Kildemarksgården leverer i øvrigt også til supermarkederne Meny i Rønnede og Fensmark, til Super Brugsen i Faxe Ladeplads, Hårlev og Karise.

Har man en virksomhed og er interesseret i en frugtordning med levering af blandet frugt en gang om ugen, er man velkomment til at kontakte Jesper og Trine og høre mere om konceptet.

Lige nu, mens jordbærsæsonen er i gang, holder gårdbutikken åbent kl. 10-17.30 og i weekenden kl. 10-15. Åbningstiderne ændrer sig lidt hen over sæsonen.



© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst