Andet år i træk: Dalby har Danmarks bedste brugs

Tirsdag 12. juni 2018 kl. 09:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Andet år i træk: Dalby har Danmarks bedste brugs
Uddeler Claus Christensen tog lige et hvil på 20 sekunder, så billedet kunne blive taget

Andet år i træk: Dalby har Danmarks bedste brugs
Det nye store indgangsparti er klar til at blive taget i brug
Superbrugsen Dalby: Brugsen i Dalby har altid ligget i top i brugsens kundetilfredshedsundersøgelse og sidste år strøg de helt til tops.

Men ville de kunne holde placeringen i år? Ja, det kunne Superbrugsen i Dalby. Det blev igen i år til en placering som nummer 1, hvilket glæder uddeler Claus Christensen, for undersøgelsen er foretaget i en periode der har været præget af ombygninger.

Men nu er man ved at være på plads. Mest iøjnefaldende ombygning er nok indgangspartiet på ikke mindre end 200 kvadratmeter. Et indgangsparti som vil blive brugt til forskellige „temaer“ alt efter sæsonen.

Der er desuden etableret endnu en kasse, så der nu er fire kasser plus de to i kiosken - så under spidsbelastninger vil man kunne blive betjent hurtigere.

Efter at Irma lukkede har Superbrugsen i Dalby fået en del af Irmas sortiment, og har fået flere varer bl.a. veganervarer og glutenfrie varer.

Der bliver desuden rokeret lidt rundt i butikken, men ellers er de ændringer der er sket, nogle kunderne umiddelbart ikke kan se. Brugsen har købt 550 kvadratmeter af naboens grund, og har her bygget et udendørs lager.

Ekstra køleplads til slagterafdelingen og grøntafdelingen er der også kommet til, hvilket betyder at man nu kan præsentere flere varer, og desuden er nogle nye helt lokale leverandører af grønt er på vej til brugsen i Dalby.

Gennem mange år har slagter- og delicatesseafdelingen været en meget stor succes, blandt andet med levering af mad ud af huset. Derfor har delicatesseafdelingen fået mere køleplads.

Tilbygning, ombygning og fejring af at Superbrugsen i Dalby er Danmarks bedste, markeres nu på fredag, hvor bestyrelsen byder på grillpølser, fadøl og sodavand kl. 15.30 - og så er der iøvrigt masser af gode åbningstilbud hele ugen.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Nyeste mand i Superbrugsen, Patrick Jensen i grøntafdelingen der får flere helt lokale varer

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
- Special Olympics håndboldstævne i Haslev
- Foredrag i Huset i Faxe Ladeplads
- Børnekoncert med Dissing & Las - gratis...
- Kør med veterantog til og fra Haslev på søndag
- KunstKaskade afholder sin første udstilling
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst