Menighedsbussen kører snart igen...?

Onsdag 6. juni 2018 kl. 10:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Menighedsbussen kører snart igen...?
Menighedsbussen kører snart igen...?
Tidligere medarbejder i Haslev Menigheds Ungdomsklub, Jan I. Jakobsen, er ved at skrive den sjove historie om den flotte gamle menighedsbus, som mange haslevitter har gode minder fra.


Mange Haslevborgere har hørt eller selv kørt i den P&T-røde Bedford veteranbus fra 1958/59, Menighedsbussen.

En håndfuld entusiaster vil gerne have denne ikoniske bus på asfalten igen her i Haslev og omegn.

Lige nu står den gamle ‘dame’ (=bus) med de smukke former og den unikke historie i en garage her i byen og længes efter at komme ud.

Jan I. Jakobsen er samtidig i gang med at skrive historien om en skør og skøn ungdomsklub ‘Menigheden’ på Bækvej her i Haslev. Han har gennem 22 år fra 1977-1999 samlet artiklerne fra Haslev Posten og Dagbladet om den røde bus. Jan blev i 1999 opfordret til at skrive denne historie, og det er han nu igang med på Facebooksiden “UD i DET BLÅ - Menigheden kører stærkt”.

Har man lyst, kan man blive medlem og læse historierne, som fortælles af Jan og de mange andre, som var unge dengang - og deres forældre.

Historierne er en hyldest til den Ferrari-røde veteranbus »Menighedsbussen« fra Haslev - og historien/historierne om en skør ungdomsklub »Haslev Menigheds Ungdomsklub«, »Menigheden« eller »HMUK«. Kært barn har mange navne.

Målet er igen at få den skønne bus ud på asfalten. Idag står ’hun’ i en garage og venter på at nogen tager sig af hende og gør hende køreklar, så hun igen kan vække opsigt, hvor hun kommer frem, især i Haslev, »Byen i det Grønne«.

- Jeg er sikker på, at rigtig mange, som har været unge i Haslev i årene 1977 - 1999, kender denne bus både udefra og indefra. Jeg har skrevet en del artikler til Dagbladet og HaslevPosten bl.a. i form af rejsebreve fra England, Italien, Jugoslavien og ikke mindst Ungarn, Balatonsøen, Balatonfüred Camping. Det var virkelig sjove, anderledes, skøre, historiske sommerture. Bedfordbussen var benzindrevet og med sine 6 cyklindre spandt den som en kat, når den fik den varme asfalt under dækkene, skriver Jan I. Jakobsen, og fortsætter:
- Hjælp med at genoplive historierne fra dengang. Del den med andre, især de som kender bussen. Hjælp evt. også med et lille bidrag, så vi kan renovere bussen. Jeg vil også søge fonde og iøvrigt samarbejde med Fritten på Troelstrupgård og mekaniker Alex, som kender hver en skrue, hver en plade og hver eneste lille del på den bus. Jeg glæder mig til at dele min scrapbog med jer alle. Der er virkelig gode historier i disse artikler. Jeg lægger dem ud på Facebooksiden som fotos.

Jan I Jakobsen er også kendt som Mr Gonz, og var tidligere medarbejder i HMUK gennem 22 år.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst