Danmark Rundt - et udstillingsvindue for Faxe

Tirsdag 5. juni 2018 kl. 09:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Danmark Rundt - et udstillingsvindue for Faxe
Heidi Larsen fra Visit Sydsjælland og Møn fortalte om de tursitmæssige gevinster ved Faxe som startby

Postnord Danmark Rundt: Den 5. august kan man for førstegang opleve at Danmarks største cykelløb har Faxe som startby.

Det er en begivenhed som vil få op til 4000 mennesker til at komme til Faxe, blev det fortalt, da Faxe Kommune i tirsdags inviterede til informationsmøde om den store begivenhed.

Det er løbets sidste etape der har Vinkældertorvet som startsted - og herfra kører cykelrytterne, den store reklamekaravane, servicevognene ned ad Rønnedevej, og lige efter rundkørselen gives løbet frit.

Og så går det ellers for fuld fart mod Kongsted, Kobanke og Vindbyholt til Faxe Ladeplads. Videre herfra mod Vemmetofte og Rødvig.

Det er et kolossalt apparat der sættes i gang når Faxe skal være startby. Faktisk er Vinkældertorvet lidt for lille til at rumme scene til underholdning og præsentation af rytterne - og alt det andet - men arrangørerne har fundet ud af at det godt kan „pakkes sammen“ så det kan lade sig gøre.

Hvor stort det er, får man en fornemmelse af, når rækken af tur-busser er på ikke mindre end 300 meter. De bliver stillet op lørdag aften fra Vinkældertorvet og ned til Egedevej.

Der bliver parkeringsforbud i store dele af Faxe allerede fra om lørdagen - og her bliver man meget skrappe. Er en bil parkeret hvor den ikke må være, bliver den fjernet med politiets hjælp.

Veje afspærres
En del veje bliver også spærret af, og det bliver en udfordring for de mennesker der bl.a. bor i Torvegården, Vestergade, Bagerstræde, Nygade, Frederiksmindevej, Baldersvej og Frejasvej.

Skal de bruge deres bil fra tidlig søndag morgen til om eftermiddagen, skal de parkere den et andet sted end hjemme. Faxe Kommune oplyser at beboere i de berørte områder vil få direkte besked.

Ib Elberg fra Faxe Erhvervsforening fortæller at byen naturligvis sørger for flagalle fra Citroen på Rønnedevej til Royal Unibrew og på Kalkbrudsvej - og så opfordrer han iøvrigt folk, og også forretningsdrivende, til at få byen til at tage sig så godt som muligt ud. Der bliver jo massiv tv-dækning.

Faxe Erhvervsforening regner med at tilbyde morgenkaffe og brød til alle, ligesom man nok vil lave specielle tilbudskuponer til byens forretninger - og så kommer der flere tiltag, som vi vender tilbage til senere.

Det er Visit Sydsjælland og Møn der har arbejdet for at få Faxe som startby, og Heidi Larsen fortæller at en sådan begivenhed er en løftestang for turismen - herunder også cykelturismen.

Velgørehedsløb
Inden det rigtige PostNord Danmark Rundt sættes i gang er der et velgørenhedsløb til fordel for Julemærkehjemmene. Dette løb følger samme rute som de professionelle cykelryttere under alle etaper. Og så forlyder det at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil køre med på etapen fra Faxe - hvis der da ikke opstår politiske problemer der sætter en kæp i... cykelhjulet.

Velgørenhedsløbet spiser morgenmad og klæder om i Faxehallen og cykler herfra til Vinkældertorvet, hvor deres løb starter så tilpas tidligt, at de når København inden de professionelle kommer susende.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft



© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst