Kulsvier-festival på lørdag og søndag

Tirsdag 5. juni 2018 kl. 07:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kulsvier-festival på lørdag og søndag
Mile til kulsvidning

Kulsvier-festival på lørdag og søndag
Oplev håndværk som det var i de gode gamle dage
Eskilstrup/Kongsted: På lørdag og søndag inviterer Eskilstrup Kulsvierlaug til Kulsvier-festival på den smukke naturlejrplads bag Møllegårdens Dyretilbehør på Eskilstrupvej 27 ved Kongsted.

Det er her, i fantastisk smukke omgivelser, kulsvierlauget holder til. Her har de klubhus og de har netop bygget et stort aktivitetshus på pladsen - og det er her man bl.a. kan købe de helt fantastiske Kulsvierpandekager.

Men selv om disse pandekager er noget af et tilløbsstykke, så er de jo ikke eneste årsag til at masser af mennesker besøger Kulsvierfestivalen år efter år.

Der er en stor mile hvor der svides kul - altså laves grillkul fra bunden. Milen tændes lørdag og i løbet af weekenden skulle det træ der er kommet ind i den blive forvandlet til grillkul.

På pladsen er der også en mindre mile hvor der laves tjære. Tjære der bl.a. har været brugt af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, fordi det er lavet på den helt rigtige gammeldags og historisk korrekte måde.

En stor udendørs stenovn finder man også på pladsen - og her er der gang i brødproduktionen hele weekenden, så du kan få rigtig godt brød med hjem.

Uden på den store plads kan man møde forskellige håndværkere i aktion, og til forskel for så mange andre markeder, er der her tale om håndværkere som holder de gamle traditioner i hævd. Så her er der ingen „tingel-tangel“ - kun gode produkter.

Masser af god musik
Musik er der også på Kulsvierfestivalen. Lørdag kl. 12 til 12.45 kan man høre og se De Dysted Spillefolk, Ramsø Spillemandslaug og Fensmark Folkedansere. Dem kan man også høre om eftermiddagen.

To gange lørdag eftermiddag kan man høre Stouts spille - et humørfyldt band der spiller ægte irsk folkemusik.

De Dysted Spillefolk og Fensmark Folkedansere kommer igen søndag, hvor man også kan høre Traktørerne, en trio der spiller folkemusik, samt trioen Halfdanskerne.

Musikdelen af Kulsvierfestivalen er støttet af Faxe Kommune.
Kulsvierfestivalen åbner lørdag kl. 12 og lukker kl. 17. Søndag er der åbent fra kl. 10 til 16.

Kulsvidning
At svide trækul er et ældgammelt, nyttigt håndværk. Her i landet er trækul anvendt siden slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen til smeltning af bronze.

Senere er det anvendt til jernudvinding fra myremalm. Da produktionen her i landet var på sit højeste, blev trækullet anvendt til opvarmning og madlavning hovedsageligt i København.

De første kulsviere var helt almindelige bønder, husmænd og håndværkere, der som bierhverv sved trækul for at supplere deres ringe indkomst.

De hentede - købte eller stjal - træet i skoven og bragte det til milepladsen, der som regel lå i nærheden af deres hjem.

Læs mere på kulsvier.dk


Stouts underholder lørdag

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byttedagen er aflyst
- 60-årig fik bilen beslaglagt
- DM-sølv til Haslev-bowler
- Masser af børn deltog i Minimaraton i Faxe
- Der lukkes for vandet i Terslev
- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst