Viser i Vandkanten med musik for alle i Huset og Lunden

Mandag 4. juni 2018 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Viser i Vandkanten med musik for alle i Huset og Lunden
Viser i Vandkanten med musik for alle i Huset og Lunden
Bente Kure og Leif Ernstsen
Faxe Ladeplads: Traditionen tro afholdes der „Viser i Vandkanten“ i Faxe Ladeplads over tre dage, nemlig den 8. til 10. juni - men der tyvstartes torsdag den 7. juni med koncert i Huset.

Koncerten om torsdagen finder sted i Huset på Hovedgaden 40 og starter kl. 20.
- I år har vi inviteret Bente Kure og Leif Ernstsen samt Kjell Aronsson, fortæller arrangør Almer Simonsen.

- Vores nordiske visetræf er en dejlig legeplads for både amatører og professionelle musikere, der trænger de til at blive inspireret og gøre opdagelser i hinandens verdener. Da træffet er lukket for offentligheden, siger ALmer Simonsen, og fortsætter:

- Vi synes at byen skal kunne komme på besøg og høre lidt af det der foregår, ligesom træfdeltagerne kan ankomme en dag „for tidligt” og få en ekstra musikoplevelse. I år har vi valgt den svenske visesanger og troubadour Kjell Aronsson.

Troubadouren med den smukkeste basstemme, som med stor indlevelse og energi, synger traditionelle svenske viser, krydret med et fantastisk guitarspil.
Bente Kure og Leif Ernstsen bliver den anden halvdel af torsdag aftenen musikalske indslag. Her vil der udøses vise ord og sprøde kommentarer i et medrivende repertoire, der mest er egne sange og melodier, men også kan rumme bl.a. Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen.

Bente og Leif har spillet sammen i over 33 år med en aldrig svigtende intensitet og garanti for både underholdning og holdning. Det er eftertænksomhed og humor, nærvær, nerve og glimt i øjet i skøn forening.

Billetter kan købes i Frederiks villa for 100 kr., resterende billetter kan købes ved indgangen.

Gratis koncert i Lunden
Koncerten i Huset om torsdagen, er ikke eneste mulighed for at nyde musikken fra „Viser i Vandkanten“. Lørdag den 9. juni vil Lunden nemlig sprudle af hyggelig musik.

Lørdag eftermidag går med at synge på ældrecentre i Faxe Ladeplads og omegn, og ikke mindst vil en gruppe glade visesangere fra hele Norden underholde i Lunden fra kl. 12 til 15.

Mød op hyg dig med musikken, køb en øl, sodavand, pølse i salgsvognen og nyd den danske sommer med nordiske toner i ørerne.


Kjell Aronsson

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
- Special Olympics håndboldstævne i Haslev
- Foredrag i Huset i Faxe Ladeplads
- Børnekoncert med Dissing & Las - gratis...
- Kør med veterantog til og fra Haslev på søndag
- KunstKaskade afholder sin første udstilling
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst