Danish Dynamite i Cirkus Baldoni

Fredag 18. maj 2018 kl. 10:38

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Danish Dynamite i Cirkus Baldoni
Freddie Steckel vil tage publikum med på en ”falden på halen” rejse som sjældent er set morsommere.

Danish Dynamite i Cirkus Baldoni
Cirkus Baldoni er atter på vej, med en forrygende forestilling.
Cirkus Baldoni glæder sig til at byde velkommen til den anmelderroste foreestilling, som i år hedder Danish Dynamite. Mandag den 28. maj kl. 17 kan man opleve det hjertelige og hyggelige cirkus i en forrygende forestilling, når teltet sættes op ved Sofiendalsvej.


Tiderne skifter fortsat, men længe leve cirkus. I år er det 250 år siden cirkus blev ”opfundet” af en engelsk officer.

Det var ikke i den form som vi kender det i dag, hvor der optrædes i smukke telte med et orgie af lys, lyd, glitter og glamour. Dengang var det markedsgøgl, gadeunderholdning og dværgkast der så dagens lys. Den skæggede dame, og andre skæve eksistenser fandt en vej ud af mørket. De fandt sammen en herlig måde, at leve på i et fællesskab samtidig med, at de kunne tjene til dagen og vejen.

Forrygende forestilling
Cirkus Baldoni hylder 250 året for cirkus med en forrygende og fejende flot forestilling, som de har valgt at kalde Danish Dynamite.

Det er smilet, atmosfæren og hele den lune stemning der gør det til et hjerteligt og humørfuldt besøg for hele familien.

Hos Cirkus Baldoni lægges der vægt på nærheden samt, at tingene skal være i øjenhøjde for alle. Således er mottoet som altid ”forestillingen begynder når billetten købes”. De hyggelige gamle cirkusvogne, den smilende medarbejder i billetlugen, cirkusdirektøren der står i indgangen og byder folk velkommen, kioskpigen der serverer popcorn og andre lækkerier og klovnen der laver sjov med folk, når de kommer ind, alt sammen en stemning af, at være tæt på det hele.

Et af Cirkus Baldonis kendetegn er, at når forestillingen er slut står alle artister og siger farvel og på gensyn til publikum.

Danish Dynamite
Baldonis sæson nr. 16 fejres med et brag af en cirkusfest krydret med topartister fra Europa og Afrika, men også med artister hentet fra egne rækker. Man kan bl.a. møde den helt igennem fantastiske verdens illusionist Kim Kenneth, der på sin helt egen spektakulære facon vil tryllebinde enhver, såvel barn som voksen.

Ligeledes fra Danmark kommer Freddie Steckel. Freddie vil sammen med sin helt nye partner tage publikum med på en ”falden på halen” rejse som sjældent er set morsommere. Freddie er hvad man på fagsprog kalder en kaskadør, eller måske blot akrobat. Det eneste han behøver er en stol og et bord, så har vi et nummer i absolut særklasse. Et nummer han har rejst verden rundt med, det meste af sit liv.

Helt fra Mombasa i Kenya kommer fire akrobater der snor sig, bygger menneskelige pyramider og jonglerer, så man næsten ikke tror sine egne øjne. De har således hele vinteren trænet på et sandt kraftnummer, hvor man virkelig kan se hvilken styrke de er i besiddelse af.

Sabel-balance er en cirkus disciplin ikke mange mestrer, i år kommer en af de bedste, nemlig Jessica fra Italien. Når hun træder ind i manegen bliver man på det nærmeste hensat til de gamle romerske arenaer, hvor gladiatorerne kæmpede.
Miss Maria er en vaskeægte cirkusprinsesse, syvende generation af en Tjekkisk artistfamilie. Når hun svinger sig øverst i cirkuskuplen langt oppe over manegen, sidder de fleste og holder vejret i spænding.

Klovnerier er der rigeligt af. Danilo bliver ledsaget af partneren Cindy,og af Eddie, der spiller på stort set alle blæseinstrumenter, så det er bare at læne sig tilbage og nyde det. Hele herligheden bliver på fornemmeste vis kædet sammen af René Baldoni, der sammen med sin trofaste følgesvend løven Leonardo vil tage publikum med igennem denne oplevelse fuld af eventyr, trylleri og poesi.

Billetter
Reserver, køb billetter og se meget mere på www.baldoni.dk eller på ebillet.dk.
Det er også muligt, at reservere billetter på telefon: 20866010 hverdage ml. 9-14, weekender ml. 11-13, samt på cirkuspladsen fra 1 time før forestillingen.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
- Special Olympics håndboldstævne i Haslev
- Foredrag i Huset i Faxe Ladeplads
- Børnekoncert med Dissing & Las - gratis...
- Kør med veterantog til og fra Haslev på søndag
- KunstKaskade afholder sin første udstilling
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst