Brian Mikkelsen: Det er fantastisk, jeg er helt oppe at køre - SE VIDEO

Torsdag 3. maj 2018 kl. 11:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Brian Mikkelsen: Det er fantastisk, jeg er helt oppe at køre - SE VIDEO
Jesper Mathiesen sagde noget han nok ikke kommer til at sige igen, nemlig „Brian Mikkelsen - din spade“. Og det var altså spaden ministeren skulle grave med, han hentydede til...

Brian Mikkelsen: Det er fantastisk, jeg er helt oppe at køre - SE VIDEO
Borgmester Ole Vive var begejstret da han så tårnet med virtual reality-briller
Camp Adventure: Erhvervsminister Brian Mikkelsen var vildt begejstret, da han torsdag var på besøg hos Camp Adventure, for at tage første spadestik til det store udsigtstårn.

- Det bliver ikke kun et fyrtårn for Faxe Kommune, det bliver et fyrtårn for hele Sydsjælland - ja for hele Sjælland, sagde Brian Mikkelsen der bestemt ikke lagde skjul på sin begejstring for det store projekt - og han sagde at han meget gerne kom til indvielsen af tårnet om et halvt års tid.

Og når man står inde i skoven og kigger op ad de store gamle træer, og får at vide at udsigtstårnet altså bliver mere end dobbelt så højt, så fornemmer man virkelig, at noget stort er på vej til vores egn. Et udsigtstårn som man forventer vil tiltrække mindst 100.000 gæster hvert år.

Det store antal gæster fik da også borgmester Ole Vive til at opfordre erhvervslivet, forretningerne i kommunen, restauranterne og overnatningsstederne til at gribe chancen, så vi alle får glæde af de mange ekstra turister.

Idémanden til det store ud­sigts­tårn er Jesper „Bare Lige“ Mathiesen. „Bare Lige“ var i hvert fald hvad Gisselfelds direktør og godsforvalter Jens Risom kaldte Jesper Mathiesen, Camp Adventures direktør.

Da Jesper første gang præsenterede Jens Risom for projektet, mente han at sådan et tårn var da noget man „bare lige“ kunne bygge. Det troede Jens Risom ikke på. Faktisk troede han slet ikke på at udsigtstårnet havde sin gang på jorden.
Men Jesper Mathiesen, der er tidligere elitesoldat, er ikke en mand der sådan lige giver op.

- Nogle kaldte det ren fantasi, men vi har forberedt os grundigt og været meget omhyggelige og ihærdige, og det er fantastisk at stå her i dag, sagde Jesper Mathiesen.

- Projektet var umuligt, men det blev alligevel muligt. Det er fantastisk, sagde Henrik Risom, der takkede Faxe Kommune for et godt samarbejde i hele planlægningsfasen - men også kom med den krølle, at systemet er for tungt at arbejde med...

Selv om første spadestik blev taget torsdag, så er man faktisk allerede i gang med bygningen af udsigtstårnet. Store maskiner er i fuld gang med at banke kæmpestore betonpiller i jorden, så tårnet kan stå sikkert og godt.

Hovedentreprenøren LeviJensen regner med at det står færdigt den 1. november i år.

SE BILLEDSERIE - KLIK HER



Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Borgmester Ole Vive, erhvervsminister Brian Mikkelsen og Gisselfelds direktør Jens Risom tog første spadestik

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Endelig fokus på, samt realitet af noget der er godt for udkantsdanmark. Vi glæder os til at se tårnet!!!
Toke Svendsen, 03-05-2018 15:09:27


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Kreativ hverdagskunst i Dalby Tureby Husflidforening
- Afslutningsturnering i Rønnede Golfklub
- Unik udstilling i Dalbys lidt hemmelige museum
- Kalklandet - ny musik af Michael Milo Jørgensen
- Byttedag
- Kold krig, Stevns Klint, Faxe Kalkbrud og Geomuseum
- Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl er Grand Prix-dommere i Faxe
- Special Olympics håndboldstævne i Haslev
- Foredrag i Huset i Faxe Ladeplads
- Børnekoncert med Dissing & Las - gratis...
- Kør med veterantog til og fra Haslev på søndag
- KunstKaskade afholder sin første udstilling
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst