Torben fra TP Auto og TP Motorsport fylder 50 år

Tirsdag 8. maj 2018 kl. 07:30

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Torben fra TP Auto og  TP Motorsport fylder 50 år
Torben Poulsen - TP Auto og TP Motorsport - foran de tre berømte biler fra Cortina Racing

Torben fra TP Auto og  TP Motorsport fylder 50 år
TP Motorsport leverer motorer til rigtig mange lande - med fint skilt
50 år - og åbent hus: Torsdag den 17. maj fylder Torben Poulsen 50 år, og fejrer dagen med åbent hus fra kl. 13 til 17 på autoværkstedet på Murerstrædet i Orup.

TP Auto hedder værkstedet, der servicerer alle bilmærker, og i øvrigt er med i den nystartede kæde af selvstændige værksteder CarSpot.

Men på adressen finder man også TP Motorsport - og det firma er kendt ud over hele Europa, fordi Torben Poulsen er særdeles dygtig til at lave, renoverer, bygge motorer osv. på flotte klassiske racerbiler.

Her i landet er det ham der får de berømte Cortinaer i Cortina Racing ud at køre i de klassiske racerløb - og bag rattet i de tre klassikere finder man Oscar Davidsen Siesbye, Martin Berner fra Rønnede og ikke mindst Prins Joachim.

Vi skal helt tilbage til 2001 da samarbejdet med Prins Joachim begyndte. Her blev prinsen nemlig protektor for „Historisk Motorsport“ og så mente man, at det kunne være sjovt hvis prinsen selv kørte løb.


Hvem skal lave Prins Joachims Cortina? Hvad med ham tossen fra Faxe?

Det var han med på - og han ville gerne køre Cortina. Man fandt en bil, men hvem skulle renovere og servicere den? „Hvad med ham tossen nede fra Faxe“ var der en der spurgte.

Og lige siden da, er det Torben Poulsen der har holdt Prins Joachim kørende, hvilket han har været god til, for efterfølgende har prinsen vundet DM fem gange. Det samme har Martin Berner i øvrigt også.

Torben byggede sit værksted i Orup i 1998, men i første omgang blev det kun brugt som hobbyværksted, så han kunne reparere sine egne rallybiler. Han kørte nemlig selv rally i en periode.

Men fra 2008 har værkstedet været på fuld tid, og opgaverne fordeler sig med størrelsesforholdet 60/40% på TP Auto og TP Motorsport.

Tidsmæssigt tager TP Motorsport dog nok en større procentdel af tiden. Bare i denne sæson deltager Cortina Racing i syv løb, og der bliver brugt mange dage op til, under og efter disse løb.

Men det er tid som Torben bruger med største fornøjelse, for det er rigtig hyggeligt. Og så er kørernes og Torbens egen familie ofte med, når man er samlet til løb.

- Vi hygger os virkelig når vi er sammen, siger Torben. Og vi får rigtig god mad, tilføjer han med et stort smil.

Oscar Siesbye Davidsen er søn af navnkundige Ida Davidsen, og nu indehaver af den berømte smørrebrødsvirksomhed.

Torben Poulsen deltager i øvrigt også i Classic Le Mans i Frankrig. Her er han mekaniker for baronen på Gavnø, Otto Reetz-Thott.

Den store interesse for motorsport, betyder at der er maskiner og udstyr på værkstedet i Murerstrædet i Orup, som man ellers ikke finder på almindelige værksteder - altsammen noget der kommer alle hans kunder til gavn. Også dem der får serviceret eller repareret en helt almindelig bil.

Du kan læse mere om Torbens firmaer på www.tpmotorsport.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Torben med Prins Joachims Cortina

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tag med Kunstklubben Faxe på Skulptur-tur
- Haslev Box Cup afvikles på lørdag og søndag
- Verdens Gang - og DR
- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst