Hvordan får Faxe glæde af Køges vokseværk?

Tirsdag 1. maj 2018 kl. 13:49

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvordan får Faxe glæde af Køges vokseværk?
Indlæg af:
Frank Jensen,
Bjerredevej 27,
Ulstrup

Køge har store planer og gode udviklingsmuligheder med Køge Kyst projektet, Supersygehuset, udvidelsen af Køge bugt motorvejen og den ny hurtige jernbaneforbindelse til København.

Meget tæt på Køge ligger et stille, fredeligt og naturskønt område i den allernordligste del af Faxe kommune. Området, der ligger tæt på Tureby ved Ulstrup og Bjerrede, er omkranset at skove, Ulstrup Lund, Munkeskoven med en Natura 2000 fredet højmose og Grevindeskoven.
( Google: „Ture omkring Terslev & Bjerrede”)

Dette dejlige område er selv­skrevet til at være et attraktivt område for de mange kommende tilflyttere til de nye arbejdspladser i Køge og pendlere til København, og dermed gode skatteydere for den trængte kommunekasse i Faxe.

Men området kan meget hurtigt ændre sig til et område man kører i en stor bue uden om. Et område der kan sammenlignes med de meget omtalte udkantsområder i Danmark. Udkantsområder, hvor husene er usælgelige og forfalder, hvor det er umuligt at få fornyet kreditforeningslånene, og hvor børnefamilier fraflytter og skoler bliver nedlagt.

Årsagen er, at der søges om gravetilladelse til en grusgrav i Bjerrede.
Så fra at være et stille og fredeligt naturområde, vil området blive omdannet til et trafikalt helvede med støj og møg fra lastbiler og grusgrav. Et sted, hvor man ikke længere hænger vasketøjet ud eller sender børnene på cykel i skole og hvor man altid holder døre og vinduer lukkede.

Kan det være i Kommunens, regionen og dermed politikkernes interesse?
Faxe kommune bidrager i forvejen med masser af råstoffer til samfundet fra kalkbruddene. Dette grusgravsprojekt kan kun blive en stor udgift for kommunen, med udbygning af veje og etablering af cykelstier for at sikre trafikforholdene, og tabte skatteindtægter fra resursestærke familier med arbejde i Køge og København.

Kære kommune og Region - tænk jer godt om - en forkert beslutning har katastrofale konsekvenser for området.

Grusets kvalitet og mængde er meget tvivlsom, men det er kvaliteten af områdets natur og livsværdier ikke.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Havde håbet på flere sygeplejersker
- Radikale i Faxe ønsker børnene tillykke
- Spildevand - spørgsmål til kommunaldirektøren
- Ønsker fuglebeskyttelse yderligere amputeret
- Ja tak til rent postevand
- Trist skamfering af byens største ægte kastanjetræ
- Et budget med god sammenhæng
- Derfor siger vi nej til budgettet
- Et markant budget
- Udkast til øget adgang til naturoplevelser
- Udvikling i hele Danmark
- Jeg er fløjtende ligeglad
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst