Manglende samarbejde?

Tirsdag 17. april 2018 kl. 11:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Manglende samarbejde?
Indlæg af:
Michael Rosendahl (V)
Gruppeformand, Venstre
Troelstrupvej 3
4690 Haslev


11 nye medlemmer af byrådet. Ud af 25. Fornyelsen er en realitet med det nye byråd og en ny borgmester. Nu er der gået lidt over 100 dage og der er allerede sket en masse. Og der er kommet nye måder at arbejde på - naturligvis. Dette gælder både i byrådssalen og på borgmesterkontoret. Men det var vel også meningen med den fornyelse som borgerne ønskede!

Jeg læser, at Socialdemokraternes gruppeformand synes, at der mangler dialog og samarbejde mellem flertalsgruppen og mindretalsgruppen.
Min første handling som gruppeformand for det borgmesterbærende parti var, at kontakte gruppeformanden for mindretalsgruppens største parti - Knud Erik Hansen. Vi afholdte et møde, hvor jeg foreslog Knud Erik Hansen faste møder mellem os som gruppeformænd. Faste møder, som jeg afholder med andre partier - også fra mindretalsgruppen. Dette ønskede Knud Erik Hansen ikke på daværende tidspunkt.

I Folketinget arbejder man med en 100 dages plan. Det gør vi ikke, da møderne i et byråd er sat sammen på en anden måde. Jeg synes dog, at vi har haft en meget synlig politik og er nået meget i de første måneder.

Som det første fik vi vedtaget afskaffelsen af prikkerunderne på skoleområdet, hvor udvalgte børn i 7. Klasse hvert år blev prikket og skulle væk fra kammerater og starte et nyt sted. Det var en sag vi arvede fra det gamle byråd, hvor man ikke havde fået den endelig lukket.
Alle byrådets partier stemte for afskaffelsen, efter at have haft dialog og samarbejde i Børn og Læringsudvalget.

Så har vi fået et administrationsgrundlag vedrørende spildevand i det åbne land på plads efter der havde været megen uro omkring denne sag i al for lang tid. Venstre har aldrig været i tvivl om, at den vedtagne spildevandsplan skulle overholdes og et administrationsgrundlag skulle være inden for lovens rammer. Og det blev det. Men der lægges op til at møde borgerne i øjenhøjde og tage bestik af de faktiske forhold. Det kan vi godt være stolte af.
Sagen blev behandlet i Teknik og Miljøudvalget, hvor et enigt udvalg vedtog administrationsgrundlaget.

Vi får en cykelsti på Troelstrupvej og Søndergade i Haslev, som er med til at give trafiksikkerhed for skolebørn og alle os andre - det arbejde begynder meget snart. Et enigt byråd havde aftalt en vedtagelse af dette projekt.

Kystsikring i Faxe Ladeplads. Igen et enigt byråd - på baggrund af dialog i Teknik og Miljøudvalget.

Alt sammen og mere til er blevet vedtaget i fuld enighed i det nye byråd og med forudgående dialog og samarbejde. At denne enighed nu udlægges som mangel på dialog og samarbejde - det står jeg uforstående overfor.
Men det kan selvfølgelig nogle gange være bekvemt, hvis man kan få egen uro og splid placeret i modstanderens lejr.

Jeg glæder mig over den gode stemning i byrådet og over et nyt hold af byrådspolitikere, der har ambitioner for Faxe Kommune og som vil skabe resultater til gavn for borgerne.

Der sættes mange skibe i søen den næste tid og jeg kan kun opfordre til at hoppe ombord hvis man ønsker indflydelse. Vi vil nemlig gerne fortsætte med den brede enighed i byrådet.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Samarbejde er en betinglese - og jeg forstår ikke at A´s gruppeformand ikke vil dette. MEN - som tilflytter for 14 år siden og med en Aér på borgmesterposten forstår jeg måske attituden. I de forløbne år har der næppe været tiltag som gavner en kommune der står over for mulighederne for fremgang. Faxe Kommune er velplaceret - god størrelse og udseende - mange udviklingsmuligheder - MEN det kræver initiativer og fra at være en "soveby" tegner det nyvalgte byråds arbejde på en masse fornuftige tiltag - men - men - men der kræves samarbejde og ærgerligt at høre at vort største arbejderparti ikke vil være med. Jeg håber det er en misforståelse og måske hører vi positivt fra Aérne.
Lars Gaarn Jensen, 19-04-2018 07:40:40


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Bedre og billigere offentlig transport til borgerne
- Seniorbofællesskab på Grøndalsgrunden
- Havde håbet på flere sygeplejersker
- Radikale i Faxe ønsker børnene tillykke
- Spildevand - spørgsmål til kommunaldirektøren
- Ønsker fuglebeskyttelse yderligere amputeret
- Ja tak til rent postevand
- Trist skamfering af byens største ægte kastanjetræ
- Et budget med god sammenhæng
- Derfor siger vi nej til budgettet
- Et markant budget
- Udkast til øget adgang til naturoplevelser
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst