Grusgravning og magtmisbrug

Fredag 13. april 2018 kl. 14:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Grusgravning og magtmisbrug
Lars Folmann
Indlæg af:
Lars Folmann
Ulstrupvej 6
4682 Tureby
Regionsråd- og byrådsmedlem for Dansk Folkeparti

OG SVAR FRA KOMMUNALDIREKTØREN


D. 2 november 2017 godkendte kommunalbestyrelsen i Faxe via en deklaration i tingbogen, en aftale om at der kan ske råstofindvinding i landsbyen Bjerrede, i den nord-østlige del af Faxe kommune.

Problemet med godkendelse af denne aftale er, at hverken kommunalbestyrelsen eller noget udvalg i Faxe kommune har behandlet denne tinglysning, så den digitale underskrift er afgivet uden lovhjemmel og uden kommunalbestyrelsens videne.

Dette grove magtmisbrug sætter kommunens borgere i en rigtig dårlig position, da forvaltningen ved at underløbe den politiske og offentlige process, fritager grusgravens ejer, Vivi-Ann Lange og indvinderen, Nymølle Stenindustri A/S for udgifterne til eventuelle modforanstaltninger, de massive påvirkninger et sådant industrihelvede i det åben land kan give!

Den tinglyste servitut lægger op til at der skal graves på 3 matrikler ved Bjerrede by, hvoraf det ene matrikel slet ikke er udlagt som graveområde i region Sjællands råstofplan. De 3 matrikler udgør i alt et landbrugsareal på ca. 52 hektar.

Miljølovgivningen kræver en "miljøkonsekvensrapport" ved grusgravningprojekter over 25 hektar, men dette prøver indvinder tilsyneladende at undgå ved kun at søge udnyttelse af 24 hektar af gravefeltet, i den ansøgning som region Sjælland offentliggjorte d. 10 april 2018 på regionens hjemmeside.

Lykkedes det Vivi-Ann Lange og Nymølle Stenindustri A/S at "snige" deres ansøgning igennem uden miljøvurdering, vil omkostninger til modforanstaltninger, f.eks. en trafiksikring af Bjerredevej med cykelsti og vejbelysning, komme til at hænge på skatteborgerne i Faxe kommune.

Region Sjælland der skal give den endelige gravetilladelse, er tilsyneladende med på at lade dette magtmisbrug passerer, da ansøgningen er lagt i hørring af forvaltningen i region Sjælland og således uden om det politiske lag i regionsrådet, til trods for projekets størrelse og den lovpligtige miljøvurdering.

De gode borgere i Bjerrede samles i denne weekend til stormøde, for at diskuterer mulige retslige tiltag overfor den ulovlige sagsbehandling og det åbenlyse magtmisbrug og jeg skal da ikke undlade at opfordre den siddende kommunalbestyrelse til at efterforske hvad der reelt er sket og komme med en forklaring til de flinke folk i Bjerrede og omegn og ikke mindst til kommunens øvrige skatteborgere!

---------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående er fra Sn.dk

---------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er uforstående

Af Thomas Eriksen
Kommunaldirektør i Faxe Kommune

Jeg er uforstående overfor den tilgang, som skribenten vælger i denne sag, det ville i min optik være hensigtsmæssig med en direkte kontakt til mig, hvis der er noget der skulle være uklart eller usikkerhed om, men det tager jeg til efterretning.

Skribenten er fuldt ud oplyst om, at det er Region Sjælland, der behandler sager om råstofindvinding og ikke kommunen. Jeg er derfor uforstående overfor påstanden om magtmisbrug og tager afstand fra påstanden. Råstofindvinding er forhold, skribenten burde tage op med og i regionen.

Faxe Kommune har påtegnet servitut om forkøbsret og graveaftale med en erklæring om, at servituttens tinglysning godkendes i medfør af planlovens paragraf 42.

Dette betyder, at vi som kommune vurderer, at der ikke skal udarbejdes en lokalplan. Vi underskriver servitutdokumenter i henhold til paragraf 42 i planloven om, hvorvidt en aftale mellem to private parter kræver lokalplan, ikke andet.

En påtegning efter planlovens paragraf 42 er ikke er en tilladelse til råstofindvinding. Det er alene en erklæring om, at der ikke skal udarbejdes en lokalplan.

Af planloven fremgår det, at samtykke efter paragraf 42 skal meddeles af kommunalbestyrelsen, men ikke i et møde. I Faxe Kommune er det administrationen, som giver samtykke efter planlovens paragraf 42.

Matrikel 2e er omfattet af den private aftale om forkøbsret, indvinding med videre, som fremgår af servitutten. Matriklen er derfor også omfattet af kommunens erklæring efter planlovens paragraf 42 om, at servitutten ikke kræver udarbejdelse af lokalplan.

Matriklen er ikke, mig bekendt, omfattet af den konkrete ansøgning til regionen om indvinding af råstoffer. Matrikel 2e er i regionens råstofplan udpeget til råstofinteresseområde, ligesom den nordlige del af 3a. Resten af 3a og 2a er udpeget til råstofgraveområde.

Der er tale om en privat aftale mellem to parter, ejer af arealet og entreprenøren. Det er som nævnt alene forholdet om lokalplan, vi som kommunal myndighed skal forholde os til.

Det er regionen, som har kompetence til at træffe afgørelse om indvinding af råstoffer og fastsætte vilkår herfor. Regionen hører en række interessenter, blandt andet naboer med videre, hvilket skribenten er bekendt med.

Råstofindvinding og den efterfølgende arealanvendelse behandles i de vilkår, der eventuelt stilles i råstoftilladelsen af regionen.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Trist skamfering af byens største ægte kastanjetræ
- Et budget med god sammenhæng
- Derfor siger vi nej til budgettet
- Et markant budget
- Udkast til øget adgang til naturoplevelser
- Udvikling i hele Danmark
- Jeg er fløjtende ligeglad
- Et dilemma i demokratiet
- Nå, Venstreblå blev lyserød
- Tak for stafet For Livet i Haslev
- Forringelse af busdriften i Faxe Kommune
- Hvor BLÅ er det Blå flertal i Faxe egentligt?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst