Paradigmeskift i ansættelses-proceduren efterlyses

Mandag 5. marts 2018 kl. 09:08

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Paradigmeskift i ansættelses-proceduren efterlyses
Verdens Gang:
Leveret af Aksel Wolter


I en ansættelsessituation virker det som, om at et omfattende CV åbenbart betyder alt.

Her et par eksempler på udtalelser fra et ansættelsesudvalg:
„Et hurtigt blik på CV’et vidner om, at vi har med en erfaren og ambitiøs leder at gøre, der har et stålsat fokus.“

„Personen kommer med en solid erfaring og har i en længere årrække været leder i flere andre kommuner.”

Kan et langt CV med mange jobskifte ikke føre til en anden opfattelse end et tegn på erfaring og ambitioner. Skal et ansættelsesudvalg nøjes med „et hurtigt blik”, eller skal der foretages en grundig forespørgsel til ansøgerens CV?

Hvad gør, at man forlader en lederstilling nord for København eller andre steder for at søge arbejde i en mere beskeden kommune, som Faxe. Det kan selvfølgelig være af personlige årsager, eksempelvis alder eller en afskedigelse.

Bliver der lagt lagt vægt på etik og moral i ansættelsesproceduren og samtalen?
„ På dansk er moral de enkelte, konkrete handlinger. Etik er den overordnede, principielle diskussion. Derfor kan man kalde det moralsk, når man vælger at hjælpe en gammel dame over vejen. Men man ville kalde reglen, at man altid bør hjælpe gamle damer over vejen, for etisk.”

„Etikeren som ledertype formår at formulere virksomhedens dagsorden ud fra andet end hans egne ønsker og indskydelser. Personen er bevidst om forskellen mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder, at medarbejderne får den stolthed, der følger med det at gøre tingene ordentligt. Samtidig formår den etiske leder i høj grad at tilsidesætte sine egne præferencer, og at stille spørgsmål ved disse.

I overordnet etisk forstand betyder det, at især de mellemmenneskelige relationer trives i organisationer, der er ledet af denne ledertype - en ting der også forplanter sig til organisationens eksterne relationer. Det medfører, at der etableres en sammenhæng mellem en god etik og organisationens styrke og markedsposition. Det er altså muligt at skabe sammenhæng mellem god etik og sund virksomhedsdrift, hvis også den personlige etik sættes i fokus hos ledelsen.“

Når etik og moralfilosofiske betragtninger er brugbare i ledelse, er det fordi udgangspunktet for etikken, er de praktiske spørgsmål om, hvordan man bør leve sit liv, og hvorledes man bør handle. Det første spørgsmål: Hvordan bør jeg leve mit liv? kan i en ledelseskontekst knytte an til spørgsmålet om, hvorledes jeg skal forvalte mit lederskab, så det understøtter sammenhængen mellem egne og organisationens ambitioner og mål.

I praksis vil man ikke fyldestgørende kunne svare på spørgsmålet uden at forholde sig til sine egne værdier, holdninger og idealer som leder og som menneske. På den måde har spørgsmålet en tæt kobling til lederens arbejde med sit personlige lederskab.”

Det bør vægtes højt, at ansøgeren ønsker at gøre en forskel, er hårdtarbejdende, og er villig til at kompencere for manglende erfaringer og kvalifikationer ved efteruddannelse. Humor og empati i forhold til dem man skal lede, og et uhøjtideligt syn på sig selv, skal ligeledes tælle. Erfaring alene gør det ikke. Hvorfor kan man ikke starte ung og uerfaren som leder, hvis etik og moral er i orden?

Kilde: Direktør Michael Jensen, Colea Consult. Kilde: Etik.dk

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
"Hvorfor kan man ikke starte ung og uerfaren som leder, hvis etik og moral er i orden?" Helt enig. Fint indlæg i øvrigt med nogle gode betragtninger. Jeg vil dog mene, at det også er etisk forsvarligt at give folk en ny chance, hvis de kan forholde sig kritisk og ansvarligt til det de selv tidligere har gjort forkert.
S. Littlewood, 05-03-2018 09:25:56


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Tag med Kunstklubben Faxe på Skulptur-tur
- Haslev Box Cup afvikles på lørdag og søndag
- Verdens Gang - og DR
- Fælles budgetforslag fra S, SF og Enhedslisten
- Influenzasæsonen er snart over os - bliv vaccineret
- Visens Venner inviterer til sæsonstarts-koncert
- Freja og Athos klubmestre
- Lær at bruge en hjertestarter
- Klimakonference på Lindersvold
- Drenge sigtet for hærværk
- Filmaften i Hylleholt Sogn
- HF’ere fra VUC i Faxe på Talent Camp
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
-
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst