Læserbrev om reetablering af veje og stier

Onsdag 24. januar 2018 kl. 11:29

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Læserbrev om reetablering af veje og stier
Indlæg af:
Kurt Jakobsen,
Gartnerparken 30,
Faxe Ladeplads
og svar fra Faxe Forsyning


Til Faxe Forsyning:
Det seneste års tid har I været i gang med kloakseparering mv i Faxe Ladeplads. Så langt så godt.

Jeg er dog en del bekymret for retableringen efter der er gravet en masse huller i veje, fortove og stier.

Det virker som en skamfering af nogle tidligere udmærkede belægninger som nu er retableret med den mest åbne og dårlige asfalt (GAB) jeg nogensinde har set. Det er nogle store sten som er rullet i „lidt sort” bitumen, men på ingen måde med lukket overflade.

Måske vil der på veje senere blive udlagt et slidlag, men mine erfaringer siger mig at dette ikke sker på ALLE stier og fortove.

Enhver der har gået i skole i 7 år ved at når der kommer vand ned i hullerne på den åbne GAB og det fryser vil „belægningen sprænges” og ad åre blive som en dårlig grusvej.

Nu kender jeg bedst området hvor jeg selv bor, så tag en tur ad stien fra Gartnerparken ved vendepladsen ved nr 30, op til Pilevænget og videre til Faurbyvej og op ad Faurbyvej.

Der er den ringeste retablering jeg endnu har set. Alt er totalt ødelagt. Huller samt knolde af afrenset asfalt. Vi som kører på inliners har ikke en chance. Det egner sig mest til hest og vogn.

Håber på svar og aktion fra Faxe Forsynings side.

Svar fra Faxe Forsyning ved Timm Bochdam, chef for Plan, Projekt og affald:
Hej Kurt
Tak for din henvendelse.

Vi har - som du helt sikkert er bekendt med - nu i flere år været i gang med kloakseparering i Faxe Ladeplads.

Jeg vil gerne medgive, at de områder med den første asfaltering (GAB), som du påpeger ikke er pæne.

I alle veje reetableres asfalten med et PA-slidlag (pulverasfalt) efter ca. 1 år, når belægningen har haft mulighed for at sætte sig. Dette er normal praksis, og er udført de steder, hvor vi har afsluttet kloakseparering.

Efter endt anlægsarbejde afholdes der i øvrigt også vejsyn med Faxe Kommune, som også har krav til, hvordan et projekt må afleveres i forhold til, hvorledes belægningerne så ud inden projektet gik i gang. De steder, du påpeger, skal vi selvfølgelig nok sørge for afsluttes pænt.

Den standard, som vi ønsker at efterlade, når vi er helt færdige, kan ses på fx Thorsvej, Teglgårdsvej, Hovedgaden til lunden, Toldbodsvej, Ægirsvej og Kirkevænget, mfl., hvor vi blev færdige i 2016, og der er lagt slidlag i 2017.

Hvis man har bemærkninger til det udførte arbejde eller spørgsmål til projektet, er man altid velkommen til at kontakte os, hvilket plejer at hjælpe også uden at „historien” skal igennem de lokale medier.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Fortovet fra Lunden til Brugsen på højre side er livsfarlig, især i mørke, da gadelamperne ikke lyser over på den side. Hvem er erstatningspligtig hvis man falder ???
I.Leer-Jacobsen, 24-01-2018 17:01:16


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Skal Faxe Kommune eje oversøiske aktier?
- Bus 630R fortsætter uændret i 2019
- Stødende, Haslev, Faxe og lysende standere
- Åbent brev til borgmester og kommunaldirektør
- Hvad skal der ske med rute 630R fra Faxe Ladeplads?
- To akutpladser står ikke mål med udfordringen
- Ungdomsråd - ja tak
- I strid med egne regler
- Alle gode gange tre...
- Kære borgere i Faxe by og Faxe Ladeplads
- Om seniorbofællesskab
- Er Dalby bare et hul i jorden?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst